Gå til hoved-indhold
Der skal held og hårdt arbejde til, hvis båden skal blive klar til VM i Australien. Foto: Philipp Skafte-HolmKapsejlads
Der skal held og hårdt arbejde til, hvis båden skal blive klar til VM i Australien. Foto: Philipp Skafte-Holm

Drage slog sig slemt på vej til Australien

Drage DEN 394 som sejles i Australien af Morten Lorenzen, Søren Pehrsson og Philipp Skafte-Holm, er nu ilde tilredt før VM-start 9. januar.

Af Troels Lykke |

Drage DEN 394, Quicksilver3, som sejles af Morten Lorenzen, Søren Pehrsson og Philipp Skafte-Holm er blevet ilde tilredt – båden har revet sig løs inde i containeren på vej mod Australien, Melbourne.

Og under kraftig påvirkning, har den med hækken banket en stor bule i containeren. Udover at masterne til båden er ødelagt, så er skadernes omfang og årsag endnu ikke opgjort.

Quicksilver 3 er en af de stiveste og hurtigste drager der findes. Den tog sølv til Gold Cup i 2007.

"Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på at at denne helt unikke båd nu er skadet så meget. Vi fatter ikke hvordan det er gået til," siger Philipp Skafte-Holm.

"Meget tyder på at båden ikke er blevet surret ordentligt eller at containeren har været ude for en meget kraftig påvirkning – helt ud over det sædvanlige.  Vi håber i vores stille sind på, at vi kan blive klar til VM i januar. Dette kræver at forsikringen, transportfirmaet, speditøren og en lokal bådebygger hjælper os alt hvad de kan," siger Drage-sejleren.

De øvrige danske både og master er uskadte, fortæller Skafte-Holm i dag til minbaad.dk

content-loader
content-loader
content-loader