Gå til hoved-indhold
Ariel IV er en 50 fods stålbåd med kutterrig tegnet af danske Arne Borghegn.Tur
Ariel IV er en 50 fods stålbåd med kutterrig tegnet af danske Arne Borghegn.

Sejl testes i Arktis ved kolde Canada

Elvstrøm Sails får nu testet sejl under ekstreme forhold på yachten ”Ariel IV”, der som den første svenske båd nogensinde vil forsøge at sejle gennem Nordvestpassagen.

 

Af Jacob Ernstved-Rasmussen |

"Ariel IV” er en 50 fods stålbåd med kutterrig tegnet af Arne Borghegn. Med ægteparret Birgitta Boye-Freudenthal og Eric Boye som kaptajner om bord er ”Ariel IV” nu på vej mod de isfyldte farvande nord for Canada, inden kursen sættes sydpå gennem Beringsstrædet vest for Canada, lyder det i en pressemeddelelse.

 “Vi er meget glade for at få chancen for at bistå ”Ariel IV” med sejl til denne rejse. Her er ikke råd til, at materiellet bryder ned, og den udfordring er vi bevidste om. Sejlene er den primære fremdriftskilde, da der ganske enkelt ikke er brændstof nok om bord til at klare de lange stræk. Dette stiller ultimative krav til sejlenes holdbarhed og ydeevne”, siger salgsdirektør hos Elvstrøm Sails Jesper Bank.

Til den krævende ekspedition er “Ariel IV” blevet udstyret med et sæt specialdesignede og –udviklede sejl fra Elvstrøm Sails.

Dacron med spectra-fibre 

I samarbejde med Birgitta Boye-Freudenthal og Eric Boye faldt valget på dacron-sejl med spectra-fibre, der er lettere at reparere for besætningen i tilfælde af uheld undervejs, end for eksempel et laminatsejl ville være.

Selvom sejlene ikke er lige så modstandsdygtige over for sollys som et kulfiber-sejl, vil spectra-fibrene stadig beskytte mod de belastninger, de mange timer i sollys og frostgrader vil udgøre.

For designerne hos Elvstrøm Sails er ekspeditionen med “Ariel IV” også interessant. De vil kunne hente værdifulde oplysninger om, hvordan sejlene klarer de arktiske forhold, herunder især om hvordan de mange timer i sollys påvirker.

Hvordan klarer den UV-strålerne

Det vil hjælpe virksomheden i dens vedvarende bestræbelser på at øge modstandsdygtigheden mod UV-strålerne, især med henblik på de større superyachts, der ofte sejler over længere distancer.

Det er ikke første gang, at Birgitta Boye-Freudenthal og Eric Boye sejler “Ariel IV” til polarhavet. De erfarne sejlere har tidligere udforsket Spitsbergen tæt på Nordpolen, og i deres logbog fylder beretningerne fra en jordomsejling i årene 1998-2001 også godt op, lyder det fra Elvstrøm Sails.

Følg med ”Ariel IV” gennem Nordvestpassagen og Beringsstrædet på www.arielfyra.se

content-loader
content-loader
content-loader