Gå til hoved-indhold
Mikkel Hartvig Andersen med masser af kvinder under Ladies Cup. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Mikkel Hartvig Andersen med masser af kvinder under Ladies Cup. klik på billedet og se hvor han smiler. Foto: Troels Lykke

12 kvinder og en mand klar til Big Boat

Team Maltesers er et nyt pigehold på en Farr40 , men skipperen er en mand og hedder Mikkel Hartvig Andersen og er et heldigt asen. Se holdopstilling.

Af Troels Lykke |

Team Maltesers er et nyt pigehold, der har kastet sig over Farr40 klassen i Danmark.

KDY-holdet styres af Mikkel Hartvig Andersen, der er en haj til at sejle. Nu har han det fedeste job, vil de fleste mænd sige, han er nemlig skipper for 12 kvinder.

Hver gang minbaad.dk har talt med Mikkel om hans tjans har han grinet højt.

"Med en ny tilgang og lyst til at lære, skal vi fortælle en anderledes historie fra sejlsportens verden og prikke lidt til konkurrenterne i det mandsdominerede felt," siger Mathilde Ive, der er gast om bord.

Chokolade-sponsor

Projektet er virkeliggjort i samarbejde med Maltesers, der med deres knasende chokoladekugler, tilbyder en lige så sød oplevelse som 12 piger på en Farr40.

"Big Boat Challenge 2009 samlede alle Danmarks mandfolk til dyst i de store både – i 2010 får de selskab," siger Mathilde Ive.

En af modstanderne i Kertemindes Big Boat Challenge bliver Magic Mazda, Ebbel Elmers Farr 40, og det hold bliver svært at slå, er vores vurdering.

Det royale kvinde-hold har fornylig opnået at blive omtalt på det amerikanske Sailinganarchy.com

Holdet består af:

Mainsail: Nanna Skytt & Rie Holm
Trimmer: Mathilde Marie Hegelund Ive, Lerke Stamer Christoffersen & Nele-Marie Bock
Runner: Mette Nygaard
Pitwomen: Tine Westergaard Højfeldt & Josephine P. Nissen
Mastwomen: Gritt Bjørnshave & Cathrine Reidar Jørgensen
Bowwomen: Christine Zülow & Signe Reidar Jørgensen
Proudly led from the helm by coach: Mikkel Hartvig Andersen

Følg kvinderne på Facebook

content-loader
content-loader
content-loader