Gå til hoved-indhold
Henriette Koch og Lene Sommer skal helt i top tre nu, fornemmer vi. Den nye sportschef stiller nye krav.Kapsejlads
Henriette Koch og Lene Sommer skal helt i top tre nu, fornemmer vi. Den nye sportschef stiller nye krav.

Sportschef: Kæmpe arbejde med OL-sejlerne

Thomas Jacobsen fortæller i Fyens Stiftstidende, at landsholdet skal genskabes. "Jeg kan ikke gøre en skid ved fortiden," siger han.

Af Troels Lykke |

"Vi skal have genskabt et stærkt landshold, som kan vinde internationale medaljer. Det er et kæmpearbejde, som går i gang nu, og som gerne skulle give medaljer i 2012," siger Dansk Sejlunions nye sportschef Thomas Jacobsen til Fyens Stiftstidende.

Avisen tegner et kort portræt af fynboen Thomas Jacobsen, som bor i Middelfart med med sin matchrace-sejler hustru og deres tre børn.

Den tidligere OL-guldvinder og America's Cup-sejler skal gøre det populært at være OL-sejler i Danmark.

Ikke attraktivt tidligere

Han har blandt andet et ansvar for et nyt uddannelsesprojekt i Sejlunionen.

"Jeg kan ikke gøre en skid ved fortiden, men kan bare konstatere, at det ikke har været attraktivt nok at være på landsholdet," siger 38-årige Thomas Jacobsen.

Han slår fast at han ikke selv kan vinde medajlerne for sejlerne.

"De skal have viljen i hjertet og det kræver en mandfolkeindsats at nå til tops," siger Thomas Jacobsen.

content-loader
content-loader
content-loader