Gå til hoved-indhold
49erne Allan Nørregaard og Peter Lang er en lovende duo. Foto: Mick Anderson for Dansk SejlunionKapsejlads
49erne Allan Nørregaard og Peter Lang er en lovende duo. Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

OL-sejlere til sportspsykolog

Tre danske både var på podiet i Kiel, men ingen vandt. Nu skal Team Danmarks sportspsykologer hjælpe OL-sejlere. "Vi skal arbejde med at tro på os selv," siger landstræner Thomas Jacbosen.

Af Troels Lykke |

Fra trænerbåden kunne sportschef Thomas Jacobsen notere sig for den største danske gevinst, siden han tiltrådte i april måned. ”

"Det føles rigtigt dejligt og jeg er godt tilfreds. Vi vinder to ud af tre finaler på trods af, at det er meget svære og springende forhold, siger han og fortsætter: ”

"Det er suverænt og vidner om, at sejlerne ved at være der på det kompetencemæssige område. Det vi mangler nu, det er ikke bare at vinde sejladser, men også at vinde stævnet. Så vi skal lægge fokus på det præstationsorienterede fremover."”

Det er et arbejde, der faktisk allerede er kommet godt fra land. ”

"Vi er allerede i gang med et samarbejde med Team Danmark omkring sportspsykologien. Vi skal arbejde med at tro på os selv og tro på det, man ser på vandet. Vi skal have den der attitude med at det er mig, der på vej det rigtige sted hen på banen. Der halter den lidt for tiden," lyder det til pressen fra Dansk Sejlunion.

Forventer podiepladser

Juli måned byder på en række EM og VM-stævner. Blandt andet skal Laser Radialerne til Skotland og sejle VM, mens 49erne skal til Polen for afgøre deres EM. Stævner, hvor der ifølge sportschefen skal præsteres. ”

"Jeg forventer podiepladser. Stævnet her har været godt besat, måske lige bortset fra i 470 damer, hvor der manglede et par stykker af dem, der normalt blander sig i toppen. Men når man kan komme på podiet her, så kan man det også til EM og VM," lyder forventningen.

Det lå i luften, at der kunne falde medaljer af til Danmark, da de olympiske sejlere onsdag gennemførte finalerne ved Kieler Woche, der samtidig er næstsidste stævne i årets World Cup.

I 49eren var stillingen så tæt, at 6 forskellige både – heraf to danske – kunne løbe med sejren. Også i Laser Radial havde Danmark en vinderchance i Alberte Holm Lindberg, der havde bare et enkelt point op til førstepladsen.

Hun havde i finalen fået selskab af både Maiken Schütt og Sarah Gunni, så ud af finalefeltets ti både var de tre danske - ligesom det var tilfældet i 49er-feltet. Derudover lå også 470-sejlerne Henriette Koch og Lene Sommer til at kunne tage en plads på podiet.

To sikre finalesejre

I en finale tæller placeringerne dobbelt i den samlede stilling, og med to sikre sejre vandt både 470-pigerne og Maiken Schütt deres finaler i overbevisende stil.

I begge klasser rakte sejren til den samlede den samlede 3. plads, hvilket for Maiken Schütt var hendes første besøg på et World Cup-podium.

I 49er-finalen blev afslutningen hektisk, og Allan Nørregaard og Peter Lang kom så tæt, man overhovedet kan komme på en samlet sejr.

Hele det sidste stykke mod mål kæmpede de med den engelske besætning Pink og Peacock, der på målstregen er små 20 cm foran. Det var lige netop nok til, at englænderne også løb med den samlede sejr á point med danskerne.  

Resultater
49er

2. Allan Nørregaard (Kolding Sejlklub) og Peter Lang (Fredericia Sejlklub), 47 p.
6. Emil og Simon Toft (begge Skive Sejlklub), 57 p.
9. Peter Krüger (Kaløvig Bådelaug)/ Nicolai Thorsell (KDY), 68 p.

 Laser Radial
3. Maiken Foght Schütt (Horsens Sejlklub/ KDY), 25 p.
4. Alberte Holm Lindberg (Aabenraa Sejl Club/ Fredericia Sejlklub), 28 p.
10. Sara Gunni (Skovshoved Sejlklub/ KDY), 42 p.

470 damer
3. Henriette Koch og Lene Sommer (begge KDY), 37 p.

Et komplet overblik over stillingerne i de enkelte klasser kan fås her: http://www.kieler-woche.de/eng/livecenter/olympic.php

content-loader
content-loader
content-loader