Kronprinsen på Swan 60 i Palby Fyn Cup
Kronprins Frederik deltager i Palby Fyn Cup fra Bogense. Se billeder af båden, Emma.
Bogense Sejlklub arrangerer i samarbejde med KDY og Palby Marine årets første store kapsejlads omkring Fyn, det foregår i dagene 28 – 30. maj.
Bogense Sejlklub kan for første gang glæde sig over royal deltagelse i sejladsen, da HKH Kronprins Frederik er tilmeldt som skipper på båden Nanoq/Emma, der er af typen Swan 60, fortæller Poul Erik Nielsen fra klubben.
Se billeder af Swan 60eren Emma her
HKH Kronprins Frederik kommer dermed i en spændende dyst med Broskraben/Bogense, X-One/Kerteminde og Big Challenge/Svendborg om at blive den første og hurtigste kølbåd i sejladsen omkring Fyn fra Bogense.
Tilmeld dig før 11. maj
Bogense Sejlklub der forventer 400 både til start, har foreløbig registeret lidt over 100 tilmeldte både.
"Vi opfordrer landets sejlere til, at få tilmeldt sig tilmeldingsfristen den 11. maj, da der ligger et større arbejde i at få bådene inddelt i løb og starter," siger Poul Erik Nielsen.
Startskuddet for de første både er ud for Bogense Havn fredag den 28. maj kl. 11.oo og sidste start med de store både forventes kl. 13.30 – 14.00.