Martin Boidin klar til start Down Under
Martin Boidin, KDY, er taget til den tidligere America's Cup-by, Perth i Australien, for at sejle to ungdomsstævner i matchrace.
Med hjælp fra bl. a. Kongelig Dansk Yacht Klub er det blevet muligt for Martin, at deltage i de to stævner. Han sejler her med 3 lokale sejlere samt en sejler fra Auckland i New Zealand.
Efter ankomst søndag aften trænede holdet mandag og onsdag. De 7 lag tøj der er blevet trænet med i Danmark hen over vinteren er nu skiftet ud med shorts og tynde trøjer.
"Perth er et fantastisk sted at sejle med en konstant brise på 8 m/s dagligt," forklarer Martin Bodin.
Tirsdag var Australiens nationaldag, så derfor oplevede Martin og kiwi-sejleren Arnau deres første Australia Day. Fridagen blev brugt på stranden og på oplevelser i Freemantle og den nærliggende havn, hvor Americas Cup tidligere blev forsvaret af Australien.

Martin Boidin hos sin værtsfamilie.

Her er der optimale forhold for tiden, som sejler.
Stævnet: warrenjonesregatta.org.au

