Gå til hoved-indhold
MånefiskenKapsejlads
Blandt dem der kom i havn tidligt på morgenen, var en veludhvilet besætning på den rene kvindebåd Månefisken, med skipper Charlotte Andersen ved roret. De gennemførte sejladsen på godt 44 timer.

Sjælland Rundt: Lige efter bogen

Sjælland Rundt i fantastisk vejr har været en succes, fastslår formanden for Helsingør Amatør Sejlklub. 47 både gennemførte.

Af katrine bertelsen |

Det er en træt, men glad formand formand for Helsingør Amatør Sejlklub vi snakker med.

”Det er gået lige efter bogen,” siger Kim Dragstrup til minbaad.dk.

"Det har været fantastisk vejr. De har fået det hele, og vi har faktisk været oppe på 15 m/s i et kort stykke tid. Der har også været perioder med vindstille, men det har virkelig været godt vejr denne gang.”

Grundstødning i Bøgestrømmen

Det mest dramatiske var en sejler, der gik på grund i Bøgestrømmen. Saiga, en X 482  fra Kolding, grundstødte i Bøgestrømmen, og havde ikke strøm til at starte motoren.

“Han klarede det selv, og fik varpet båden af grunden," Forklarer Kim Dragstrup. “men der var da et kort stykke tid, hvor vi overvejede at skaffe hjælp til ham.”

Kim Dragstrup efterrationaliserer, og undrer sig lidt over det lave deltagerantal.

”Hvordan kan det være? Vi må gøre det bedre til næste år, Sjælland Rundt er blevet glemt.”

”Vi må blive bedre til at gøre opmærksom på sejladsen. Der har været lidt slendrian nogle år, men folk bliver jo trætte. Men vi prøver at få friske folk til at hjælpe."

"I år var der lidt kludder med forkerte telefonnumre, og der var flere pårørende der ringede og ikke kunne forstå, hvorfor der ikke var noget på hjemmesiden om deres families båd.” Siger han.

Det er en succes

Alt i alt har det været en succes, og formanden for Helsingør Amatør Sejlklub er frisk på en omgang Sjælland Rundt til næste år.

”Gastebørsen har været en succes,” Siger Kim Dragstrup. ”To piger, der var næsten uden sejlererfaring, var med Sjælland Rundt. De kom i havn og var nærmest euforiske. Det var bestemt ikke sidste gang de var med.” Slutter han

47 både af 48 tilmeldte gennemførte sejladsen, og du kan se resultaterne her:

www.sjaellandrundt.dk

content-loader
content-loader
content-loader