Lindhardsen på en andenplads
OK-klassens grand old man, Jørgen Lindhardsen har sejlet sig op til en andenplads til EM i Travemünde.
Efter seks sejladser til EM for OK-joller i Travemünde, ligger Jørgen Lindhardsen på en samlet andenplads.
Efter seks sejladser udløses en fratrækker og Lindhardsen, verdensmester i 1978 og EM-vinder i 1998 rykker op på en andenplads, med 10 point op til den førende båd.
Tredjedagen bød på meget vanskelige vindforhold. Især sjette sejlads havde svag vind, og 20-30 procents vindspring flyttede noget rundt på feltet.
Et par sorte flag gjorde ikke dagen lettere, hvor bl.a. en af favoritterne, irlænderen Tim Goodbody, blev diskvalificeret.
Torsdag og fredag er der planlagt fire sejladser i alt.
Resultater efter seks sejladser
1 POL 19 Bartosz Rakocy 12
2 DEN 1364 Jørgen Lindhardtsen 22
3 NZL 522 Greg Wilcox 28
4 IRL 10 Tim Goodbody 33
5 GER 693 Martin von Zimmermann 40
6 GER 731 Thomas Glas 43
7 GBR 2118 Terry Curtis 43
8 POL 31 Antoni Pawlowski 50
9 POL 14 Pawel Pawlaczyk 51
10 GER 717 Oliver Gronholz 52
Se flere resultater her: www.okdia.org/results/