Gå til hoved-indhold
Martin Boidin i Austrailien. Han er mest vant til en Yngling, derfor kniber det med starterne, der er ekstra afgørende i matchrace.Kapsejlads
Martin Boidin i Austrailien. Han er mest vant til en Yngling, derfor kniber det med starterne, der er ekstra afgørende i matchrace.

Alvor i Australien

Den unge KDYer Martin Boidin havde problemer i starterne i matchrace i første stævne down under, men han drømmer om billet til Danish Open. Det skal nu ske i stævnet Warren Jones.

Af Troels Lykke |

Martin Boidin, fortæller fra Perth:

Colin Mullins er nu slut og i dag starter Warren Jones. De ”store” sejlere kommet til Perth og klar til at kæmpe om en billet til Danish Open på Bornholm.

Colin Mullins blev vundet af Kyle Langford, der normalt er storskødegast for Tavor Mirsky.

Jeg selv sluttede på en 8. plads. Stævnet har været utrolig god forberedelse til Warren Jones, og mit hold bestående af lokale sejlere er klar til udfordringen. Stævnet har givet mig utrolig meget erfaring som jeg vil kunne bruge i fremtidige stævner, hvilket har været hele formålet med turen herned.

Vinden hernede er ret udfordrende at sejle i. Om morgenen er der gradient vind primært kommende fra land af, middag ingen vind, eftermiddag stærk søbrise. Dermed skal man kunne besidde evnerne til at starte og sejle i alle tænkelige vindforhold.

For Team Boidin har det store problem været starterne. Grundet min manglende erfaring i starterne har vi ofte sat os selv i en meget svær situation, selv om vi rundt omkring banen har sejlet rigtig godt.

Men med erfaringen fra Colin Mullins er jeg nu klar til at tage udfordringen op og kæmpe om pladsen til Danish Open, skriver Martin Boidin.

Boidin til højre

content-loader
content-loader
content-loader