Gå til hoved-indhold
Frømandskorpset arbejder ved Kaløvig frem til d. 8. august. Foto: Forsvarets MediecenterKort Nyt
Frømandskorpset arbejder ved Kaløvig frem til d. 8. august. Foto: Forsvarets Mediecenter

Kaløvig ryddes for ammunition

Kaløvig ud for Århus er fyldt med farlig ammunition fra 2. Verdenskrig. Frømandskorpsets ammunitionsfolk er lige nu ved at rydde op i gamle granater og flybomber, der ligger i sejlrenden.

Af katrine bertelsen |

Kaløvig ud for Århus har været brugt som skraldespand for gammel ammunition fra 2. Verdenskrig.  Det er et problem for de skibe, der med jævne mellemrum passerer sejlrenden. Det skriver forsvaret.dk/sok.

Hver dag sejler otte dykkere ud til området, der er cirka 2 gange 1,5 kilometer stort. Først undersøger de havbunden med en sonar.

- Hvis der stikker gammel ammunition op, kan vi se det på skærmen. I givet fald dykker vi ned efter det, siger kaptajnløjtnant Bo Snestrup, der er næstkommanderende i Frømandskorpsets EOD (Explosive Ordnance Disposal)..

Den fundne ammunition bliver sprængt i et område 12 kilometer væk.

- Vi tør ikke sprænge det inde i området. Ammunitionen kan nemlig ligge oven på en masse anden ammunition, som er forvundet ned i den bløde havbund, siger Bo Snestrup.

EOD-folkene er i området ved Kaløvig fra den 25. juli til den 8. august.

content-loader
content-loader
content-loader