Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Tuco katamaran skal reducere olieforurening

SWORC A/S har indgået kontrakt med Faaborg-firmaet TUCO ApS, der skal producere det første specialfartøj til olieopsamling på lavt vand - SWORC (Shallow Water Oil Recovery Catamaran).

 

Af Troels Lykke |

Den 6m lange katamaran har flere unikke egenskaber, der gør det muligt at operere effektivt på vandybder ned til kun 35 cm. SWORC benytter kendt olieopsamlingsudstyr og behøver kun bemanding af 2 personer.

Arbejdsområdet på fartøjet er 6x3 m, hvilket gør det til en ideel og fleksibel platform for olieopsamling.

SWORC kan transporteres med både lastbil eller trailer, og kan være i en 20 fods container.

Dette gør det muligt at placere olieopsamligsfartøjet på strategiske geografiske steder langs kyster, der ellers ville være ubeskyttet. Og giver mulighed for hurtig mobilisering til kyststrækninger hvor der er adgang med bil. Søsætning er mulig med en lille kran, bådrampe eller direkte på stranden. Det fortæller Jonas Pedersen fra Tuco.

Designet er udført af Knud E. Hansen A/S.

SWORC er unik, da den kan bruges i svært fremkommelige kyster med begrænset tilgang, ekstremt lavvandede områder eller fjerne kyster hvor en selvstændig enhed er den eneste mulighed for hurtig respons.

Den er ekstremt velegnet til disse miljøer, da den er meget manøvredygtig, alsidig og bemandingsvenlig.

Begrænse miljøkatastrofer

SWORCs gør det muligt at holde omkostningerne nede og begrænse  miljøkatastrofer, som forurening af lavvandede kyster og andre følsomme økosystemer.

De miljømæssige konsekvenser på lavvandede områder er enorm, og uden beskyttelse fra fartøjer som SWORC, er den eneste mulighed at vente på olien bliver vasket op på stranden, hvorefter der skal ske en rensning og bortskaffelse af den forurenede jord, strandsand og vegetation.

Fjernelse og bortskaffelse af olieforurenet miljø er både særdeles ødelæggende for kystmiljøet og meget dyrt.

Tuco ApS er blevet valgt som producent af den første SWORC, primært på grund af deres erfaring med produktion af kompositmaterialer og deres evner til at producere fartøjer af høj kvalitet. Dette unikke fartøj er udformet i henhold til Lloyds Register Special Service Craft, fortæller Jonas Pedersen.

content-loader
content-loader
content-loader