Lille turbåd til hæderlig pris
Den polsk producerede Maxus er nu kommet med en lille 21 fods, trailbar turbåd. Den er overkommelig i pris, og har god plads om læ.
Maxus 21 er velegnet som trailerbåd, hvis familien skal en tur til Frankrig eller et smut i skærgården.
Maxus 21 er udstyret med både toiletrum og kabys, og minder i store træk om en komprimeret udgave af Maxus 24. Båden rummer nemt 4- 6 personer. Er udstyret med dobbelt agterkøje, på ikke mindre end to meter. Og ud over en forkøje som kan rumme to voksne er der to langskøjer til de små under 130 cm.
Maxus 21 Scandianavia er en særlig version, som Maxus Danmark har været med til at udvikle. Der er taget hensyn til danske sejleres behov, og kvaliteten på udstyr er tilpasset danske krav.
Båden er som standard med svingkøl, og er derfor meget oplagt til at trække på trailer og tage med til fjerne mål, som ikke tidligere var muligt.
Men fortrækker man dansk havneplads og blot en lille tursejlerbåd kan Maxus 21, også leveres med fast køl.
Inklusive trailer vejer det hele under 1500 kg, og altså ikke mere end en almindelig campingvogn. Det bringer mål, som Gardasøen, Venedig, eller den svenske skærgård inden for rækkevidde, selv inden for en én uges ferie.
Maxus 21 er naturligvis også standard udstyret med lazyjack, forsejl, storsejl og hæve/sænke vippesystem til masten.
Standard pris på Maxus 21 Scandianavia, sejlklar, er 199.000 kr inklusiv moms.
Maxus udstiller på (Malmø) Råå Båtmässa 12. - 14 August. Og Öppet varv Båtmässan 26. – 28. August på Orust.
Du kan læse en anmeldelse fra 2010 af en Maxus 24 på BådNyts hjemmeside: www.baadnyt.dk
Se mere på: www.maxusdanmark.dk