Gå til hoved-indhold
Juledag, mens det stadig gik godt for den uheldige belgier. Foto: onEdition/w-w-i.comKapsejlads
Juledag, mens det stadig gik godt for den uheldige belgier. Foto: onEdition/w-w-i.com

Christophe Bullens udgået af Velux 5

Efter en serie af uheld endte Velux 5 Oceans for belgieren Christophe Bullens. En ødelagt masteslæde satte en endelig stopper for den videre sejlads.

Af katrine bertelsen |

Christophe, Five oceans of smiles, Belgien

Den uheldige belgier Christophe Bullens er udgået af Velux 5 Oceans. Efter at være kommet på vandet igen, efter reparationen af roret, gik der ikke længe før storsejlet gik i stykker.

 Og han måtte desværre tilbage til Cape Town igen, igen. Der har han ligget siden før jul. Det var planlagt, at han skulle sejle ud igen den 1. januar, men den plan belv forpurret af en ødelagt masteslæde, skriver Ole Larsen.

Gutek, Operon Racing, Polen

Den polske skipper har haft en rigtig hård jul. Den 24. dec. gik hans selvstyrer ud, båden drejede op i vinden og blev slået om på siden. Der lå den med sejlene nede i vandet, og kølen svinget helt ud til den forkerte side, så Gutek måtte kravle rundt og få styr på sejl og tovværk på en båd, der krængede 80 grader.

Siden da har han prøvet lave sin selvstyrer, hvilket er svært, når båden sejler op til 20 knob i 10 meter høje bølger. Gutek har kontaktet NKE for at få hjælp til sin selvstyrer, og håber at de kan hjælpe med problemet.

Den amerikanske skipper Brad Van Liew, har tilbudt hans gamle selvstyrer som reservedele, så Gutek kan få den lavet i New Zealand.

Brad, Le Pingouin, USA

Amerikaneren var den første, der passerede igennem længdegrad 50 Ø og 75 Ø, hvor den, der sejler hurtigst igennem, vil få 3 point ekstra, når han sejler over mållinien. Det er en af de ekstra ting, som Clipper Ventures har lagt ind i sejladsen, for at gøre det mere spændende for sejlerne.

Chris, Spartan, England

Den engelske skipper kæmper en kamp for at komme efter de 3 andre. Efter en kæmpe navigationsfejl i starten af løbet, hvor han sejlede for langt imod syd i stedet for at sejle mod målet i New Zealand, sakker han stadig agterud.

Derek, Active House, Canada

Canadieren oplevede en af de mest markante ting i sin tid som solosejler, og det siger ikke så lidt. Skyerne hang meget lavt og det regnede.

På to minutter gik vinden fra 28 knob(ca 14 m/sek) til 10 knob(ca 5 m/sek), skiftede retning på 45 grader, og i løbet af en time kom solen frem. Det må have været en vild oplevelse.

Stillingen efter 17 døgn af 2. etape:

1. Brad,          USA,      3164 sømil til New Zealand

2. Gutek,        Polen,     200 sømil efter Brad

3. Derek,        Canada,  218 sømil efter Brad

4, Chris,         England, 864 sømil efter Brad

5, Christophe, Belgien,  3734 sømil efter Brad

Mange sejlerhilsner og rigtig godt nytår

Ole Larsen

www.dansail.dk

content-loader
content-loader
content-loader