Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Farvandsvæsenet nedlægges

Ifølge en Kongelig resolution af 3. oktober 2011 skal farvandsvæsenet nedlægges og deres ansvarsområder fordeles på tre ministerier.

Af katrine bertelsen |

I øvelsen med at lave ny regering og oprettelse af nye ministerier m.v. fremgår det af en Kongelig resolution af 3. oktober 2011, at Farvandsvæsenet nedlægges, og at de hertil hørende forretninger overføres på følgende måde:

Til Erhvervs- og Vækstministeriet:

Det Statslige Lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende sagsområder samt sager vedrørende afmærkning af farvande, navigation og støtte til søfarende m.v.

Til Klima-, Energi- og Bygningsministeriet:

Ressortansvaret for sager vedrørende oceanografi.

Til Miljøministeriet:

Ressortansvaret vedrørende søopmåling.

Hvad det kan komme til at betyde for lystsejlere, er der ikke nogen der ved noget om endnu. Ifølge Maren Kaadt, presseansvarlig i Farvandsvæsenet, fik de nyheden i morges, og har endnu ikke overblik over, hvilke konsekvenser det får for bl.a. Sejladsinformationen som sejlerne benytter i stor udstrækning, og som i de seneste par år er blevet udvidet med mange gode features.

www.frv.dk

content-loader
content-loader
content-loader