Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
22 Zoom8-sejlere fik ikke sejlet stævnet der skulle sejles fra på lørdag.

Klubformand Rambøl forklarer om aflyst stævne

Bønnerup Strand Sejlklub har til huslejen frem til jul, men derefter er det slut efter klubben slog sig voldsomt på at Europa- og Lasersejlere fravalgte deres stævne. Zoom8-sejlere kom i klemme.

Af Troels Lykke |

Debatten om det lukkede stævne i Bønnerup mangler det sejlerfokus der ellers er så moderne for tiden. Skriver Kirsten Rambøl til minbaad.dk efter klubben i aftes havde bestyrelsesmøde.

Formanden, der til dagligt er sygeplejerske, skriver videre:

Det er klart at sejlerne i Bønnerup Strand Sejlklub er svært negativt påvirkede af det aflyste stævne, her arbejder bestyrelsen m.fl. på højtryk på at undgå en lukning af deres klub.

Alle sejlerne i Zoom 8 klassen er også svært påvirket af, at det 6 af deres 7 ranglistestævner ikke bliver til noget.

Det fremgik meget tydelig, da jeg ringede rundt til de tilmeldte sejlere for, at fortælle dem, at stævnet var aflyst, at det fik stor betydning for flere af dem, at de nu nok ikke får deres fratrækker i ranglisteberegningen.

Flere af sejlerne havde også penge i klemme i bestilte og betalte hotelværelser, færgebilletter og andet.

Mange gange i løbet af de timer det tog, at ringe rundt til sejlerne og i de dage der er gået efter har jeg tænkt, at jeg måtte da på en eller anden måde  kunne hjælpe dem med, at de fik det rangliste, de havde regnet så inderligt med.

Jeg har været ud i mange tankespind om hvad vi måtte kunne gøre for at hjælpe disse skuffede sejlere, men det er jo så lige præcis hvad jeg pludselig ikke længere er i stand til.

Altså har det at to klasseorganisationer har lavet flere stævneaftaler end de har magtet at følge op på, fået stor negativ betydning for sejlere i en anden klasseorganisation.

Jeg tænker naturligvis ikke på, at klasseorganisationerne skal tvinge deres sejlere til at stille op til stævner, som Michael Cholewa også tager afstand fra i sit indlæg.

Jeg tænker på, at klasseorganisationerne skal være påpasselige med at følge op på egne aftaler både med PR i egne rækker og i dialogen med de arrangører de måtte få i fremtiden, skriver Kirsten Rambøl.

content-loader
content-loader
content-loader