Gå til hoved-indhold
Ulrikkeholm og gaster, som vi ikke har navne på, tumlede DS 37eren godt, en båd de kender fra Skovshoved. Foto: Dan LjungsvikKapsejlads
Ulrikkeholm og gaster, som vi ikke har navne på, tumlede DS 37eren godt, en båd de kender fra Skovshoved. Foto: Dan Ljungsvik

Ulrikkeholm vinder 100.000 svenske kr. i Lysekil

Camilla Ulrikkeholm og besætning fra Skovshoved havde tilsyneladende let spil i Lysekill, mens verdens bedste matchrace-kvinder er til For-OL i England. Se video med Ulrikkeholm.

Af Troels Lykke |

Arkitekten Camilla Ulrikkeholm har for længst opgivet sin OL-satsning og det er der flere penge i. Holdet har netop vundet 100.000 svenske kroner efter en suveræn sejr i Lysekil.

I alle-mod-alle vandt Ulrikkeholm fra KDY det hele og siden gik holdet ubesejret gennem kvart- og semifinale. Derefter bankede danskerne det australske hold 3-0 i finalen, hvor modstanderen var Nicole Souter.

Camilla Ulrikkeholm, der har sejlet Lysekil Womens Match fem gange, siger beskedent om sejren:

"Det var tætte matcher og ikke så let som det så ud på papiret, men vi vandt på bedre besætningsarbejde, når der kom mere vind," siger Ulrikkeholm.

Sejren er flot, men skal også ses i lyset af, at nogle af verdens førende besætninger lige nu sejler For-OL i matchrace i Weymouth.

Slutresultat i Lysekil Women's Match 2011

1. Camilla Ulrikkeholm, DEN, 100 000 SEK
2. Nicole Souter, AUS, 47 000 SEK
3. Stephanie Roble, USA, 39 000 SEK
4. Trine Abrahamsen, DEN, 31 000 SEK
5. Karin Hagström, SWE, 27 000 SEK
6. Silvia Roca Mata, ESP, 24 000 SEK
7. Linda Rahm, SWE, 19 000 SEK
8. Anne-Claire Le Berre, FRA, 13 000 SEK
9. Cristiana Monina, ITA
10. Caroline Sylvan, SWE

Resultat fra finalen i Lysekil Women's Match 2011:
Camilla Ulrikkeholm, DEN - Nicole Souter, AUS, 3 - 0

Resultat fra semifinalerne i Lysekil Women's Match 2011:
Camilla Ulrikkeholm, DEN - Stephanie Roble, USA, 3 - 0
Trine Abrahamsen, DEN - Nicole Souter, AUS, 2 - 3

En glad Camilla Ulrikkeholm vandt masser af penge i Sverige. Foto: Dan Ljungsvik

Se billeder fra stævnet: www.lysekilwomensmatch.se/page/1879/bilder.htm

content-loader
content-loader
content-loader