Elvstrøm 717 projekt: Nyfødt søn og ny luge
Jesper B. Larsen fik ikke båden i vandet i år, men Elvstrøm 717-projektet skrider frem, på trods af nyfødt søn i oktober.
Selvbyggeren Jesper B. Larsen kommer hele tiden tættere på at få sin Elvstrøm 717 med svingkøl klar.
Jesper skriver på sin blog: Jebl.blogspot.com:
Endelig tilbage på sporet igen – nu med nyfødt søn! Jeg nåede desværre ikke at få båden i vandet her i efteråret, tiden fløj af sted og projektet måtte sættes på stand-by, da jeg fik en søn i oktober.
Men nu er der så småt ved at komme gang i projektet igen. Jeg har bl.a. fået slebet en stor del af dækket, så det kan blive malet og få ny skridsikring.
Også endnu en ny luge er færdig. Jeg modtaget endnu en luge fra Plexifix i Køge, og det er bare top-kvalitet, der bliver leveret dernede fra.
Jesper B. Hansen fra Hvidovre er i gang med en ombygning af Elvstrøm 717 til super hurtig Two Star kapsejladsbåd -med svingkøl og vandballast.
Nyslebet dæk.
Ny luge med skarpe kanter fra Plexifix.