Gå til hoved-indhold
Mustang 616 er fra 1993, Den blev sejlet af to personer fra Kerteminde. Foto: Classic Fyn RundtKapsejlads
Mustang 616 er fra 1993, Den blev sejlet af to personer fra Kerteminde. Foto: Classic Fyn Rundt

Mustang 616 vinder Classic Fyn på DH - vindere forklarer sig

Kun 58 både gennemførte Classic Fyn Rundt. Vinderen efter DH blev den lokale Kerteminde-båd iBoat, Mustang 616. Se nu kommentar fra Mustang-vinderen Jonas Laurvig Sørensen, der sejlede i 52 timer.

Af Troels Lykke |

Søndag kl. 09.37:

Morten Grove, stævneleder i Classic Fyn Rundt, siger til minbaad.dk:

- 60 både sejler stadig, tror mange af dem er fra Kerteminde, det er kun Carbon3-trimaranen der er i mål. Men 38 både er tæt på mål, de ligger mellem Fyens Hoved og Romsø. Feltets to største både, der er fra Tyskland, er udgået, men en anden tysk båd Stockmaritime ser ud til at være første kølbåd i mål. Den tyske båd knækkede masten i Palby Fyn Cup, men de hentede en ny mast i Holland og havde virkelig travlt med at nå at sejle med i Classic Fyn Rundt.

Ny video fra sejladsen her: www.vimeo.com/24646616

Update lørdag kl. 12.39:

Vi taler i dag lørdag med en frisk stævneleder, 46-årige Morten Grove, til dagligt Banner 30 sejler:

-97 både sejler stadigt, 36 både er udgået. Det har været en lang nat for sejlerne, især klokken fire var der vindstille. Der har selvfølgelig ikke været havari, men en Luffe 37 udgik fordi den manglede strøm på batteriet. Vi har en helikopter i luften og den melder om at Carbon3 sejler igen, selvom den lige var sejlet ud af vinden, der kom bagfra. En af de hurtigste kølbåde er Karla2 fra Kerteminde (en J/V41, der før hed Visione, red.). Vi tror på der kommer mere vind nu, flagene bevæger sig igen på havnen i Kerteminde, lyder det fra Grove.

Et gæt fra minbaad.dk er, at Carbon3 er i Kerteminde kl. 14.30 i dag lørdag, men selv vil Carbon3 ikke gætte på hvornår de er i mål i Classic Fyn Rundt-

Følg Carbon 3 på www.facebook.com/carbon3racingteam

Fredag eftermiddag skrev vi:

De første turbåde i Classic Fyn Rundt gik kl. 9.30, siden kom de kapsejlende både og klokken 11.15 strøg flerskrogsbådene Extreme Challenger, Carbon3 og Cremefræs.

-Det var klart Extreme Challenger, som vandt starten og de kom først til krydsmærket, før de sejlede mod Storebæltsbroen, siden ved jeg ikke hvem som fører, da Extreme Challenger ikke sender meldinger hjem eller har gps tracker med. De er ikke så såde til at melde tilbage, de har nok travlt, siger stævneleder Morten Grove til minbaad.dk.

Men så fik vi en sms fra Mick Anderson, pressechef for Extreme Challenger, der er i front i sejladsen. Mick Anderson følger Gram-Hansen og co. fra en RIB.

www.facebook.com/extremechallenger står der:

- Så er vi ude af Svendborg Sund og besætningen er gået i aerodynamiske positioner på katamaranen. Feltet ligger langt bag os, og vi kan skimte Carbon3 ret efter Svenborgsundbroen i lettere luft end os.

Mick Anderson fortæller dog netop til minbaad.dk, at skipper Jes Gram-Hansen på Extreme Challenger tog dårlige taktiske beslutninger lige efter starten og hen mod Storebæltsbroen, så vi var fem minutter efter, men siden hentede profferne Carbon3 og det øvrige felt og fører altså nu sejladsen (16.04).

-Siden har Carbon3 slet ikke kunne følge med Extreme Challenger, lyder det fra Mick Andersen, som vi er i kontakt med.

Lørdag morgen skriver Mick Anderson på facebook.com/extremechallenger:

- Skipper Jes Gram-Hamsen har besluttet at trække stikket. Over and out for denne gang.

Derfor sydover

Feltet blev sendt sydover, styrbord rundt om Fyn, da Farvandsvæsnet lovede vindstille i nat nord for Fyn.

Morten Grove, der er tilfreds med at deltagerantallet, fortæller videre, at der blandt de 138 både er omkring 15-20 mandskaber, som sejler two handed. Hovedfeltet ligger kl. 15.50 mellem Storebæltsbroen og Svendborg Sund.

Der er blandt andet en 52 fods tysk båd, som har en mast på 26,8 meter.

Følg sejladsen Her: http://c-f-r.dk/

Se masser af billeder fra starten af Per Størup Lauridsen her

content-loader
content-loader
content-loader