Gå til hoved-indhold
Selvom det kun var 10 grader varmt, ligner det sommer til forveksling. Foto: Jacob MichelsenKapsejlads
Selvom det kun var 10 grader varmt, ligner det sommer til forveksling. Foto: Jacob Michelsen

Optimistsejlere til stævne i Spanien - blev nr. 146

Det er ikke bare voksne, der tager til stævner i udlandet. Fem friske drenge tog turen til Spanien til ”IV International Optimist Trophy." Læs 12-årige Emil Beckett Kolkos dagbog og se billeder.

Af katrine bertelsen |

12-årige Emil Beckett Kolko fra Hellerup Sejlklub, har været i Torrevieja i Spanien i januar, for at deltage i "IV International Optimist Trophy, Ciudad de Torrevieja".Det er Emils første opti-stævne, ellers sejler han Fevajolle.

IV International Optimist Trophy, Ciudad de Torrevieja, der blev sejlet ved den spanske middelhavskyst, talte over 200 deltagere fra Irland, Finland, Sverige, Spanien, Slovenien, Tyskland, Frankrig. Ialt fra otte nationer. Udover Emil, var der yderligere fire deltagere fra Danmark, nemlig Asger Beckett, Casper Ladefoged, Christian Torp og Martin Michelsen.

Stævnet var 3-dages stævne med en dags træning forinden. På træningsdagen fik sejlerne udleveret spritnye, komplette joller fra Winner.

Søndag blev sejlerne splittet op et guld- og sølvfelt, med tre danske sejlere i guldfeltet og to i sølvfeltet. 

Emil skriver til minbaad.dk:

Dag 1.
Vi stod op kl. 04.45 fordi flyet gik kl.07.20. Vi kom til hotellet kl. 16.30 så vi var meget trætte. Holdet bestod af Asger (Faaborg), Martin (KDY), Kasper (KDY), Kristian (KDY) og mig selv (Hellerup). Desuden var Kristians far, John, med som hold-leder.

Vi hyggede os meget, men kom ikke ud at sejle, på grund af vi kom så sent. I morgen skulle vi ud at træne til stævnet i overmorgen. I et forsøg på at tiltrække internationale sejlere havde arrangørerne sponsoreret fem helt nye både som stod klar til os danskere.

Arrangørerne havde også sponsoreret hotelværelser direkte på havnen. Det eneste vi selv skulle sørge for var en flybillet og eget sejl, så det var et godt set-up. Vi var meget trætte, så den dag nåede vi ikke rigtig andet end at slappe af. Ikke engang en tur i swimmingpoolen blev det til.

Dag 2.
I dag kom vi ud at sejle. Der var rigtig store bølger, de var helt op til 5 meter høje, så nede i bunden af bølgen var der helt vindstille, og oppe i toppen blæste det helt vildt, men det var bare træning. Så der fik vi brugt vores nye både, de var rigtig fede. Den dag kæntrede Kristian.

Dag 3.
I dag begyndte stævnet, Det var rigtig fedt. Der var ikke så meget vind, så starten blev udskudt, men vi kom ud at sejle.  Lige et par minutter før vi skulle på vandet, knækkede Asger og jeg en gyngehest på havnen, så det var ikke så godt, men den kunne ordnes. Jeg fik en 87. plads, og en DNC, men jeg bad om godtgørelse og håbede det bedste.

Om aftenen hoppede vi alle i polen, undtagen John, som var vores coach-leder. Vi så næsten hele første halvleg af semifinalen i håndbold, men så skulle vi i seng, så vi håbede det bedste for Danmark.

Dag 4.
Der var ikke så meget vind, så første start blev udskudt, så vi nåede kun en sejlads. Der blev jeg til gængæld nummer 33 så det var rigtig fedt. Så skulle vi deles op i guld og sølv felt til næste dag, jeg kom i sølv sammen med Asger, og de tre andre kom i guld. Og ja, min DNC blev til en 77.plads så det var godt.

Dag 5.
Så, nu var det sidste dag. Vi kom ud at sejle, efter at sejladsen var blevet en smule udskudt. Første sejlads fik jeg en mellemgod start, men alt gik galt ved topmærket, fordi der havde dannet sig en stor klump, så jeg rundede sidst, og fik kun hentet 15 både, og gik i mål som 85 i sølvfeltet, så det var ikke det bedste resultat, efter en 33 plads i det hårde felt dagen før.

Næste sejlads fik jeg en rigtig god start, og gik i mål som nummer 20, så det var fedt lige at få vist, at det ikke var tilfældigt at jeg havde fået en 33 plads. Da vi tog ind, havde jeg en go fornemmelse i maven.J

Det var et super fedt stævne, og jeg kan næsten ikke vente til isen forsvinder, så sæsonen kan starte herhjemme.

Emil Beckett Kolko
Januar 2011

De endelige placeringer blev:

9. Christian Torp

76. Casper Ladefoged

83. Martin Michelsen

134 Asger Beckett

146 Emil Beckett Kolko

content-loader
content-loader
content-loader