Gå til hoved-indhold
Salona 41, båden som vandt prisen Croatian boat of the year 2011. Foto: SalonaUdstyr
Salona 41, båden som vandt prisen Croatian boat of the year 2011. Foto: Salona

Ny forhandler af Salona holder til i Dragør

Onsdag 2. marts blev der indgået en aftale mellem AD Boats og Salona Yachts Denmark, der starter som ny forhandler. Se Salona på Både i Bella.

Af katrine bertelsen |

Den nye forhandler af Salona Yachts lægger ud med en Danmarkspræmiere på Både i Bella, hvor du kan få et nærmere kig på den nye Salona 41.

"Båden som vandt prisen Croatian boat of the year 2011, er designet af J & J design, Salona development team og den velrenommerede italienske designer og kapsejler Maurizio Cossutti," fortæller Bjørn Pedersen fra Salona Yachts Denmark.

Salona sejler stærkt

"Salona gjorde sig godt bemærket i sidste sæson med bl.a. klassesejr i Cowes week, det hollandske Orc mesterskab, det spanske Orc mesterskab samt to bronzemedaljer i hhv. klasse A & B under ORCi WorldCup på en forblæst Flensborg Fjord i september sidste år." Siger Bjørn Pedersen og fortsætter, "og den slog således med deres Salona 42 og Salona 37 flere fabrikshold fra konkurrerende mærker samt en del deciderede kapsejladsbåde."

Salona modeller

Performance cruiser range:

Salona 34 – Salona 37 – Salona 41”nyhed”- Salona 42 – Salona 44 – Salona 60 “nyhed”

IBC Racing Range

Man kan få Salona 37, 42 & 44 i en særlig IBC-udgave, det står for: Infusion, Basalt & Carbon og er særlige racingudgaver bygget i vacuum injiceret venylester, basaltskotter med bl.a. kulfibermast og -ror og alt det racinggrej fra bl.a. Harken man kan tænke sig. Optimeret til enten IRC eller ORC efter eget valg.

Salona Charter

Salona Yachts driver en flåde af nye og nyere Salona charterbåde ud fra området nær værftet ved Split i Kroatien.

Charterbasen ligger kun 15 min. fra lufthavnen og udlejer bådene i størrelsen 34-45 fod. 

Det er en fremragende måde at opleve båden man evt. påtænker at investere i. Du kan læse mere i Bådnyts februarnummer og se bådene på Både I Bella, Salona standen i Hal C stand C4 Bro 4A.

Links:

Forhandler: www.salona-yachts.dk

Sejlerferie i Kroatien: www.salona-sailing.com

Kilde: Salona Yachts Denmark

content-loader
content-loader
content-loader