Naboen Nord West forbereder bud på Najad
Det konkursramte svenske Najadværft på Orust har en kommende køber på hånden, nemlig naboværftet Nord West Yachts.
Motorbådsproducenten Nord West Yachts, forbereder et køb af Najad-værftet, der begærede sig selv konkurs 9. august.
Det skriver International Boating Industry news om Najad, der kun solgte 25 sejlbåde i deres seneste regnskabsår.
Nord West Yachts, der i fjor producerede 37 motorbåde, ligger kun et par kilometer fra Najadverftet på Vindön.
Grundlægger og ejer af Nord West Yachts, Benny Martinsson, siger:
-Det er en glæde for os at tage del i genopbygningen af Najad, der er en af verdens mest respekterede producenter af sejlbåde i top standing.
Najadværftet har bygget mere end 2000 sejlbåde siden selskabet blev grundlagt i 1971.
Nord West Yachts blev grundlagt i 1985 af Benny Martinsson. I dag er der 130 ansatte på Nord West, der sidste år omsatte for for 350 millioner svenske kroner.