Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Team Radich i Marstrand. Foto: Stena Match Cup Sweden 2011

Teambuilding løfter Radich-holds resultater

Jesper Radich tog en 3. plads i Marstrands World Cup-stævne. Holdet kæmper med forskelligheder via teambuilding. Nu er Radich på vej sydpå for at sejle Melges 32.

Af Troels Lykke |

Endelig lykkedes det. Med en sejr på 2-0 over Peter Gilmour I petitfinalen, erobrede vi en samlet 3. plads ved Stena Match Cup Sweden 2011. Til dato årets bedste resultat. Sådan!, skriver Jesper Radich på www.jesperradich.dk

For Adrian Lee & Partners Racing Team var det en sejr på 2 fronter. Dels lykkedes det os at bryde igennem til det forjættede podium for første gang på WMRT 2011 og dels giver 3. pladsen et hårdt tiltrængt point-boost til vores ambition om at nå på podiet for den samlede Tour 2011.

Og måske kan det beskrives som sejr på endnu en front – nemlig i den personlige kamp med et par andre top-teams i den samlede stilling: 3-1 sejren over Richard i kvartfinalen og 2-0 sejren om Gilmour.

(Det skal siges, at Gilmour faktisk vandt den første sejlads, efter at have været bagefter, men en straf på 1 point i 2. sejlads, hvor han pandede ret bøvet direkte ind i siden på os i en ordinær styrbord/bagbord situation, sendte ham tilbage på 0 igen. Herefter vandt vi både 2. og 3. sejlads)

Teambuilding

Det gode resultat er det ikke kommet i hus uden sværdslag ombord. Efterhånden har vi på teamet brugt en del timer i hinandens selskab, både på land og vand. Oplevet nedelag og sejre sammen.

Har skulle lære at sejle nye både sammen og blive bedre sammen. Og vores forskelle i personligheder, syn på den bedste måde at fungere på som team sammen og tilgang til at vende sig fra nederlag til sejr, er ret forskellige. For ikke at sige meget forskellige.

Vi kæmper faktisk en del med det og lige nu er vores største modstandere næsten os selv, vil jeg sige.

Vores væsentligste udfordring og samtidig målsætning er derfor, at komme sundt og styrket igennem denne fase i vores teambuilding.

Lykkes dette, bliver vi et tophold på resten af WMRT 2011 – ingen tvivl om det. Alternativt bliver vi hængende i en uforløst situation og får det svært med hele 2 modstandere på banen når vi sejler… :-/

Det er med andre ord make or break, med 3 stævner resterende for sæsonen:

St. Moritz Match Race: 31 aug – 4 sep

Bermuda Gold Cup: 3 – 9 okt

Monsoon Cup: 29 nov – 4 dec

Læs hele bloggen www.jesperradich.dk

content-loader
content-loader
content-loader