Gå til hoved-indhold
Rullefokken har UV-dug på under- og agterlig. Foto: Troels LykkeUdstyr
Rullefokken har UV-dug på under- og agterlig. Foto: Troels Lykke

Pristjek: Rullefok – det koster den - opdateret

Vi har spurgt otte sejllofter om prisen på en 22 m2 rullefok til en Beneteau 331 Oceanis. Der er store prisforskelle, men også forskel på sejlene, ifølge sejllofterne. Se prisvinderen.

Af katrine bertelsen |

Minbaad.dk har bedt otte sejllofter om prisen på en 22 m2 rullefok til en Beneteau 331 Oceanis. Det siger sig selv, at sejlene ikke er akkurat ens da det er forskellige sejllofter, og f.eks. er dugen ikke den samme fra loft til loft, og det billigste er ikke nødvendigvis det bedste til dine behov.

Under hver enkelt sejl er der bemærkninger fra producenten, der måske kan opklare prisforskellene.

Minbaad.dk’s krav var følgende:

Rullefok til en Beneteau 331 Oceanis.

  • Dugtype: f.eks. 7,5 oz dacron
  • 3 styk sejlpinde
  • Grå UV dug i under- og agterlig
  • Pris i november 2011
  • Leveringstid

 

Billige sejl – Prisvinder

Dug:351CB dacron

Pris:  7.385 kr. inkl. moms. Prisen er vintertilbud ved bestilling ultimo december 2011. Levering indenfor perioden oktober 2011 til februar 2012. (ved en fejl var prisen oplyst uden sejlpinde, red. 18.11.2011)

Bemærkninger: Ticklers i forlig. UV dug på underlig og agterlig i valgfri standard farve.

www.billige-sejl.dk

 

 

Høj Jensen sails

Dug: 7,5 oz dacron

Pris: 10.800 kr. inkl. 25 % moms, kun novemberpris. Leveringstid 14 dage.

Bemærkninger: ingen

www.hojjensensails.dk

 

Ullmann sails

Dug: Strong Fill Dacron (SFD 300)

Pris: 10.910 kr inkl. 25% moms med 10% rabat.

Bemærkninger: Levering uge 12 – 2012. 10%. Rabat: 15. november.
Sejl uden vinterrabat leveres 4 uger efter ordre.

www.ullmansails-denmark.dk

 

Doyle Denmark

Dug: 320 AP MTO (7,3oz) Dimension-Polyant

Pris: 11.900 kr incl.moms. Novemberpris 2011

Bemærkninger: Faconkontrol i forlig. Leveringstid 3 til 6 uger.

www.doylesails.dk

 

Hyde Sails

Dug: 7,3 oz Dacron

Pris: 12.804 kr incl. moms. (Novemberpris)

Bemærkninger: Leveringstiden er omkring 4 uger fra modtagelse af ordre.

www.hydesails.dk

Elvstrøm Sails

Dug: Hi-tenacity Dacron 7,5 oz

Pris: 13.036 kr inkl. 25% moms. Pris i november 2011.

Bemærkninger: 3 Vertikale pinde i agterliget, hvoraf alle er profilerede pinde, for at optimere overgangen fra enden af pind til sejl. Alle sejl produceres i Danmark og sejl leveres rullet.

www.elvstromsails.com

Quantumsails

Dug: Performance Cruising dacron i Fibercon fibre

Pris: inkl. 25 % moms 13.486 kr

En rabat på 12 % er fratrukket prisen. Rabatten gælder ved bestilling inden udgangen af november og med levering i år.

Bemærkninger:  Sejlet har lodrette sejlpinde og rebekontrol ved forliget for at sikre en bedre sejlfacon ved rebning.

www.quantumsails.com/

 

North Sails

Dug: Polyester Radian 7.5 oz

Pris: 18.240 kr inkl. moms med 8% sæsonrabat. Generelt er leveringstiden ca. 4 uger. (8% sæsonrabat hvis du bestiller inden den 30. november)

Bemærkninger: 3 vertikale kulfiber sejlpinde, med UV på under og agterlig. Sejldugen er vævet med kraftige Warp tråde, som tråde i trækretningen. Med væveteknikken kan man holde et stort tryk på trådene under vævningen, og det betyder, at sejlene ikke som ved almindelig vævet polyesterdug, hurtigere bliver for dybe fordi trådene ikke er ”forstrukne” og derfor giver sig. Dugen er til bygning af radialskårede sejl, og Radian er mere modstandsdygtig over for fugt.

www.northsails.dk

content-loader
content-loader
content-loader