Gå til hoved-indhold
Salona 41 under bådtest på Øresund. Bemærk agterbænken, der også kan bruges til landgang. Foto: Troels LykkeTest
Salona 41 under bådtest på Øresund. Bemærk agterbænken, der også kan bruges til landgang. Foto: Troels Lykke

Få en tur i en Salona 41

Den ny tjekkede Salona 41 er let på rattet og hurtig i optrækket. Det viste en prøvesejlads i denne uge. Prøv selv båden indtil 26. april, hvor den kroatiske båd forlader Dragør.

Af Troels Lykke |

Lige under syv knob gik performance cruiseren Salona 41, da vi testede den ud for Dragør.

Den vakuumstøbte båd, der kun vejer 7,2 ton, var en anelse luvgerrig, så man var sikker på, at den hele tiden gik højt nok til vinden.

Salona 41eren, der er bygget ved Split i Kroatien, fås med en køldybde på 1,75, 2,00, 2,25 eller 2,68 m.

Båden vi testede i torsdags var let på roret og dejlig hurtig i optrækket. Den er designet til IRC og ORC.

Salona 41, som vandt prisen Croatian boat of the year 2011, er designet af J & J design.

Vi sad godt og styrede båden ude i siden, da der er to mindre rat om bord, hvor der er bred passage. I øvrigt er cockpittet stort og brugbart til at arbejde under en kapsejlads.

Hurtig turbåd

"Båden er til sejleren, som vil sejle tur, men samtidig vinde på kapsejladsbanen," siger importør Morten Nielsen til minbaad.dk.

Båden vi testede sælges for 1,8 mio. kroner, men der er bådens kahyt også apteret i teak og der er teakdæk og rodrig på.

"Båden koster mindst en halv million kroner mindre end andre både i samme kvalitet," siger Morten Nielsen.

Båden kan testes af interesserede købere indtil 26. april, derefter forlader Salona 41eren Dragør.

Forstagsrullen er elegant sænket, bemærk også et bred walk around dæk.

Smagfuld aptering i teak og ståhøjde overalt. Kroatien er en bådbyggernation, som Danmark er det, men en timeløn er noget lavere i  Kroatien.

Få en prøvetur via www.salona-yachts.dk

content-loader
content-loader
content-loader