Gå til hoved-indhold
Ved optagningen var båden fortsat glat uden begroning, den er ikke vasket endnu. Foto: Mads H. PedersenUdstyr
Ved optagningen var båden fortsat glat uden begroning, den er ikke vasket endnu. Foto: Mads H. Pedersen

Biltema's bundmaling overrasker positivt

I foråret lagde af en af minbaad.dk's læsere bund til at teste Biltemas billige bundmaling. Og Biltema’s bundmaling klarede opgaven med glans.

Af katrine bertelsen |

Båden, en Hanse 311, blev malet med Biltema's kobberoxidbaserede bundmaling i påsken 2011. Farven er sort. Mads H. Pedersen brugte 2,5 l til at male hele bunden, ror samt køl. Det hele fik to gange. Som reference blev der malet en stribe med International VC17m Extra.

Forår 2011. Båden er lige blevet malet. Alle fotos: Mads H. Pedersen

- Båden er blevet sejlet ofte i weekenderne inden sommerferien, fortæller Mads. Den var på knap 4-ugers sejlerferie. Efter ferien lå båden for det meste stille.

I samme periode har en mindre gummibåd fulgt sejlbåden gennem tykt og tyndt. Gummibåden er blevet vasket fri for rurer ca. 5 gange, her var der kraftige rurer på to gange, så det var med en vis spænding at Mads fik sin Hanse 311 løftet fri af vandet i d. 10. oktober.

Overraskende godt

- Umiddelbart var der ikke den store forskel mellem International VC17m Ekstra og Biltema’s maling. Bunden var fin og uden rurer, dog sås der lidt rurer på undersiden af roret, siger Mads H. Pedersen.

Der var rurer på nederste forreste del af roret. Det er muligt at jeg ikke har været grundig nok, da det er et svært sted at påføre maling, siger Mads.

- Bunden havde et tyndt lag slim, og dette lag var mindre, dér hvor der var malet med VC17m, ligesom slimen var helt væk nogle steder.

Tursejlads ja, kapsejlads nej

Mads konklusion er, at taget i betragtning af, at Biltema malingen kostede en 1/3-del af prisen for VC17m Ekstra, så gør den det overaskende godt.

Til kapsejlads vil Mads dog vælge VC17m Ekstra, men til tursejlads, kan Biltema bestemt bruges.

Et firkantet VC17m felt, hvor der ikke er forskel af betydning mellem de 2 slags bundmalinger.


Her er et felt med VC17m blevet skrubbet med en kraftig børste. VC17m blev siddende, mens det var muligt at fjerne næsten al Biltema malingen.

Tak til Mads for en grundig gennemgang, i denne ikke helt videnskabelige undersøgelse. Men resultatet kan ses som en indikator på, at billig bundmaling ikke nødvendigvis er dårligere end de dyre.

content-loader
content-loader
content-loader