Gå til hoved-indhold
OK-jollen her er fra Marselisborg Lystbådehavn maj 2010. Mon den er der endnu? Foto: Hans AndersenHavne
OK-jollen her er fra Marselisborg Lystbådehavn maj 2010. Mon den er der endnu? Foto: Hans Andersen

Døde jollers kirkegård

Til stor irritation for havnefogeder, sejlklubber og aktive sejlere, flyder mange jollepladser med døde og inaktive joller. I Hellerup gjorde de noget ved det.

Af katrine bertelsen |

En af aktive sejleres hadeobjekter er de mange døde joller, der ligger og flyder på mange havne. I bedste fald er de intakte og venter på at deres ejers børn vokser op, eller ejeren selv får taget sig sammen til at sejle igen.

I værste fald ligger de bare og forfalder. Helbredstilstanden hos jollerne er meget blandet, nogle er i tiptiop stand, andre er rene lig.

I begge tilfælde tager de plads op for aktive joller, og i små havne kan aktiviterne på vandet direkte aflæses af antallet af døde joller. Så længe pladslejen bliver betalt, er der ikke ret meget at gøre ved det. Og dog. En aktiv indsats kan bære frugt.

75 procent inaktive

For flere jolleklasser er det direkte hæmmende for klassens udvikling. I Skovshoved ligger ca. 40 katamaraner, heraf er der ca. 10-12 aktive. Det svarer til ca. 75% inaktive både. Det har været forsøgt at kontakte ejerne af de døde/inaktive katamaraner, men resultatet har været lig nul fortæller havnefogedass. i Skovshoved, Tommy N Andersen.

”Vidste vi bare hvem de var, så kunne vi kontakte dem med henblik på at få dem til at sælge jollerne til aktive sejlere”, siger en Hobiesejler fra Skovshoved. ”Det er meget frustrerende at vide, at der står en masse aktive sejlere på venteliste til en jolleplads, og pladserne er fyldt op med døde joller.”

Hellerup, en succes

Anderledes er det gået i Hellerup Havn, hvor bl.a. OK-jolleklassen er hastigt voksende og mangler pladser.

Jesper Tjott, havnefoged i Skovhoved og Hellerup havne siger, ”Vi startede for nogle år siden, på foranledning af vores havnebestyrelse, med at tage en runde på Hellerup Havn og registrere de døde joller. Vi delte dem op i to kategorier: Dem der skulle have en advarsel og og dem der skulle opsiges.”

20 både i farezonen

Seks både blev opsagt, og fik en frist til fjerne deres joller, eller den blev fjernet for dem.

14 både fik advarsler. Advarslen gik på en tidsfrist til at istandsætte jollen, og skete det ikke, fik de ikke deres plads igen året efter. Ca. halvdelen benyttede sig af tilbuddet og fik jollen sat i stand, de resterende fik et brev med en opsigelse. Der er ca. 220 jollepladser i Hellerup.

Ikke nogen nem opgave

Men så nemt går det måske ikke andre steder. Der er mange forhold der skal tages i betragtning. Det kan være havnens ejerforhold, kommunal eller privat, hvem lejer pladser ud klubben eller havnen osv.

Det kan også være svært at få adgang til personoplysninger, for at finde ud af hvem der ejer jollerne. Jesper Højenvang fra FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark) siger, at det er personfølsomme oplysninger, og de ikke bare kan udleveres til hvem som helst.

Det kan derfor være problematisk for klasserne at finde ud af hvem der ejer døde eller inaktive joller.

Jesper Højenvang fra FLID anbefaler, at man tager en snak med havnen, havneudvalget og klubberne for at få problemet belyst. Han peger på, at brugermøder også kunne få nogle ud af starthullerne.

Håndfaste metoder

I morgen er det tid for den årlige gennemgang på Hellerup Havn, og havnefoged Jesper Tjott er spændt på, hvordan det ser ud i år.

”Vi startede med at ringe rundt til ejerne, men det fik vi absolut ingenting ud af. Der skete først noget da vi henvendte os skriftligt. Så der skal temmelig håndfaste metoder til,” slutter han.

content-loader
content-loader
content-loader