Gå til hoved-indhold
Lasersejler André Højen Christiansen fik årets præstationspris. Foto: Sejlklubben NeptunSejlklubber
Lasersejler André Højen Christiansen fik årets præstationspris. Foto: Sejlklubben Neptun

Ungdomspriser i Sejlklubben Neptun Vejle

Ved den årlige standerhejsning i Sejlklubben Neptun Vejle blev der uddelt et æresmedlemsbevis og en årets præstationspris. Begge priser gik til ungdomssejlere.

Af katrine bertelsen |

Det er første gang at sejlklubben så massivt hylder ungdommen og det var derfor en stolt formand Preben Verther der overrakte priserne.

Æresmedlemsbeviset gik til Carsten Faubel

I sæsonen 2010 skiftede Carsten Faubel til Zoom8 jollen og det gjorde han med så stor succes at han vandt følgende titler: Danmarksmester, Nordisk Mester for hold, Europamester, Verdensmester, vinder af den danske og den europæiske rangliste.  Sådan en præstation er aldrig set før i sejlklubbens historie og bestyrelsen havde derfor indstillet til generalforsamlingen at gøre Carsten til æresmedlem i klubben.

Årets præstation

Årets præstation 2011 gik til laserjollesejler André Højen Christiansen.

André skiftede til laserjollen for to år siden og allerede det første år opnåede han flotte resultater, bl.a. vandt han den danske rangliste i radial-klassen.

I blev radial riggen udskiftet med Laser Standard, og André Højen Christiansen havde tre mål: At komme i I top 3 ved stævnet i Medemblik, i top 6 til Vedbæk stævnet og opnå Udtagelse til U21 VM og EM.

Alle målene blev nået samtidig med at han går i 3. G, træner klubbens optimister og selv træner i Århus. Det er også mundet ud i en 2-årig resultatkontrakt med Elite Vejle, og åbner dermed mulighed for deltagelse til OL i 2016.

Carsten Faubel fik diplom som æresmedlem.

content-loader
content-loader
content-loader