Gå til hoved-indhold
Bjarke Johnsen i Weymouth ved Contender VM.Kapsejlads
Bjarke Johnsen i Weymouth ved Contender VM.

Contender-VM: Johnsen på en delt førsteplads

Bjarke Johnsen fra Jyllinge er atter helt i top blandt 144 Contendere ved VM i Weymouth, England. Søren Andreasen sat tilbage efter 720er. Nyt fra Johnsen. I dag sejles atter to sejladser.

Af Troels Lykke |

Det var en lang torsdag for VM-sejlerne i Weymouth, da der manglende sejladser onsdag og udsigten til ikke så meget vind i dag gjorde at de 144 sejlere kom tidligt på vandet. Skippermøde var kl. 8.15 og derefter direkte på vandet efter.

Første finalesejlads forløb godt for 39-årige Bjarke Johnsen, der forklarer til minbaad.dk:

" Fint tryk op ad første kryds og her var det tydeligt at Andrea Bonezzi havde slået turboen til. Han har vundet VM syv gange, er en af de tunge drenge og er sku vær at følge når der er vind.

Han kom derfor etter rundt ved topmærket. Jeg rundede nr. 4 og Søren nr. 5. Vinden forsvandt stille og roligt så vi kun havde 2-3 m/sek. Søren Andreasen fra Hellerup Sejlkklub, sejlede virkelig flot og fik sejlet sig op på førstepladsen, og sluttede der. Jeg kom op på andenpladsen."

På land igen

Så ventede sejlerne lidt igen. For så at blive sendt på land pga. manglende vind. Hen på eftermiddagen efter lidt mere venten på vandet kom sejlerne ud i ret god luft og kom i gang med anden finalesejlads. Fin luft på 6-7 m/sek.. Og det mest stabile som feltet indtil nu har sejlet på.

"Igen var Andrea først ved topmærket. Efter en sejlads med igen aftagende vind (vi sluttede vel i 4 meter), fik jeg hivet en førsteplads hjem. Søren måtte desværre tage en 720 for en mindre berøring med Graham Scott.

Summen af kardemommen er at Graham og jeg har lige mange point (15) nu. Han fik sejlet en 4 og 2 hjem i dag. Herefter kommer Søren med 21 point. Vi skal starte tidligt i dag pga. den ifølge vejrudsigten mangelende vind. Vi skal have to sejladser – om vi får det må tiden vise. Det bliver en meget spændende dag for alt er stadig åbent. MEN vi bør ende op med 2 danskere på podium," slutter Bjarke Johnsen.

Resultater: her

Følg også sejlerne her: http://www.facebook.com/pages/zhik-Denmark-nordicpeople/201931223183870

content-loader
content-loader
content-loader