Gå til hoved-indhold
Jørgen og Jacob Bojsen-Møller på deres 505er, hvor de bruger Zhik. Foto: Per HeegaardUdstyr
Jørgen og Jacob Bojsen-Møller på deres 505er, hvor de bruger Zhik. Foto: Per Heegaard

Jørgen Bojsen-Møller udtaler sig om Zhik

For det første tager man flere lag Zhik-tøj på. Nemlig en long-john, ud-i-ét neoprendragt uden ærmer, en top af et vævet materiale og en neopren top, forklarer 505-sejleren.

Af Troels Lykke |

Vi bad den tidligere OL-guldvinder Jørgen Bojsen-Møller udtale sig om Zhik, som han nu bruger med sin bror, Jacob, når de sejler 505 og FD ud for Hellerup og rundt om i hele verden.

Jørgen Bojsen-Møller siger til minbaad.dk:

Vi har nu i en måneds tid anvendt sejlertøj fra australske Zhik. Det adskiller sig på flere punkter fra vores hidtil foretrukne beklædning, som har været en 3mm sharkskin dragt (dvs. glat yderside) med aftagelige ærmer.

For det første tager man flere lag Zhik-tøj på, typisk 3. Nemlig en long-john (ud-i-ét neoprendragt uden ærmer), en top af et vævet materiale og en neopren top. Neoprentoppen udelades, hvis det er varmt.

Flere udgaver

Alle dele fås i flere udgaver, men efter min mening dækker kombinationen long-john i superwarm udgave, hydrophobic fleece top og 0,5 mm neopren titanium top et temperaturinterval, der er passende til en stor del af den danske sæson.

Det, som man især bemærker, er, at materialerne er meget elastiske, så tøjet er komfortabelt at have på og man har virkelig god bevægelighed. Dette forstærkes af, at det ikke ser ud til at være nødvendigt at tage beskyttende tøj udenpå Zhik dragten.

Gylp sparer tid

Et andet plus er, at dragten er forsynet med gylp. Det sparer vigtig tid, hvis man inden start lige skal nå at slippe af med noget af det, som man har drukket i pausen.

Handskerne er ret tynde og overfladen har høj friktion, så man har godt fat i tovværket. Imidlertid har fingrene en tendens til at klistre sammen, hvis man holder i længere tid på et skøde med høj belastning.

Tynd sål giver god føling

For støvlernes vedkommende har vi prøvet lightweight udgaven. Den har en relativ tynd sål og det giver trapezgasten en meget præcis fornemmelse af båden. Fastgørelsen på foden sker med både snører og en velcro-strop, så den sidder fuldstændigt stabilt ved sideværts belastninger.

Alt i alt har vi været super tilfredse med tøjet. Vi har endnu til gode at prøve det på en råkold dag med lang ventetid mellem to sejladser, men det skal nok komme.

Sejlerhilsen

Jørgen Bojsen-Møller

Foto: Per Heegaad

Se alle Zhik-modeller hos importøren, Contender-sejler Bjarke Johnsen, Nordic People i Jyllinge. Tjek danske Zhik: www.nordicpeople.com

content-loader
content-loader
content-loader