Gå til hoved-indhold
Warrer og Kirketerp havde gode starter i Kina til OL. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Warrer og Kirketerp havde gode starter i Kina til OL. Foto: Troels Lykke

Jonas Warrer: God startforberedelse er alt

Video viser en fræk bagbord start til træning i Cadiz. "Lavede vi den perfekte start foran feltet på bagbord halse, eller tyvstartede vi med en halv meter," skriver Jonas Warrer. Se video og døm selv.

 

Af Troels Lykke |

Jonas Warrer skriver på www.sejlerbloggen.dk

Hvad angår starter og startforberedelse:

Vi har nogle faste rutiner som vi følger som forberedelse til enhver start. Det er bestemt ikke raketvidenskab, men øvelser som de fleste kan udføre.

Øvelser som kan udformes på mange måder, men som har til formål at teste forholdene og give de bedst mulige kort på hånden i forhold til at lave en god start og få en god sejlads.

Øvelserne handler i bund og grund om at få besvaret flest mulige spørgsmål og overlade mindst muligt til tilfældighederne.

Hvilke spørgsmål vil man så gerne have besvaret i minutterne før startskuddet? Den gennemsnitlige vindretning, hvor kommer trykket typisk ned, strøm, startlinjefordel, linjepejling, lay line til startlinjen, topmærkeplacering, etc.

Når man nu i forvejen bruger svimlende mængder af tid og penge på båd, grej, træningstimer, logistik, mandskab, etc., burde man gøre sig selv den tjeneste at investere de 5-20 minutter ekstra fokus og koncentration, en god startforberedelse kræver.

Gjorde det i Kina

Til OL i Beijing var startrutinerne et af de steder hvor Martin og jeg følte at vi havde en fordel. Ikke fordi vi gjorde noget ekstraordinært eller nyt, men primært fordi vi bare var grundige, fik det gjort og fordi vi gjorde det mere end andre.

F.eks. testede vi igen og igen bådens afdrift og havde derfor en præcis idé om hvor vi skulle placere os for at få den start vi gerne ville have.

Pointen er, at man har en fordel over store dele af feltet, hvis man har en god startforberedelse, rent faktisk får den udført og her finder flest mulige svar på de spørgsmål om vind, strøm og startlinje, som er så afgørende for sejladsens udfald.

Jonas, Cadiz, Spanien

content-loader
content-loader
content-loader