Nyt fra ræs over Atlanten - Charlotte sender mail

Dag 1 og 2 var ret hårde og vinden lå konstant over 30 knob ind bagfra, dog men alligevel lidt voldsom start og ikke meget afslapning over det i sejladsen ARC.

De først 2 nætter sov jeg stort set ikke fordi båden kartede rundt i bølgerne mens vi alle vænnede os til at styre båden. Nu har de fleste af os styr på at kunne sejle båden uden de store problemer og i nat var første gang jeg fik 5 timers søvn uden afbrydelser.

De første par dage var de fleste ikke vilde med at lave andet end at ligge helt stille i køje eller være i cockpittet.

Men det er ligesom om at alle zombierne er vågnet op nu og der faktisk er social aktivitet.

Har startet kokkursus

Jeg har startet et lille kokkekursus så alle mændene om bord kan lære at lave mad, det går indtil videre fint og jeg slipper for at vaske op, så det er jo faktisk ret meget win win.

Jeg tror dog der går ret lang tid før jegskal nogen form for mad som indeholder bananer, for der dukker hele tiden bananer op som skal spises, så banankage er lidt blevet hofretten på båden.

Udover at der er bølger på størrelse med busser så cruiser vi af sted med tre reb storsejlet og det mindste forsejl en gang imellem kommer der en squall (meget mærkelig sky som kommer flyvende ud af det blå med virkelig meget vind og virkelig meget vand) indtil videre er de mest kommet om natten og mest når jeg har ligget nede i min seng, så det kan man vel egentlig
ikke rigtig klage over.

Alt på fordækket har også på magisk vis været når jeg sov, så det er da faktisk tæt på at det ikke kunne være mere afslappende.

Dog har vi fået meldinger om at der ligger et lavtryk et par dage fra os uden vind med masser af regn, det kunne man jo ligeså godt være blevet hjemme for at opleve så det dykker vi nok nedunder.

600 sømil har vi sejlet

Vi har sejlet omkrig 600 sømil og har en gennemsnitsfart på 8 knob og sejler agten for tværs næsten hele tiden.

Vinden ligger nogenlunde stabilt på 20 til 30 knob og alle er efterhånden glade og tilfredse med tilværelsen... lige nu er min største bekymring om jeg når at læse alle de bøger jeg har med, for det er nu nogle hyggelige mennesker med god humor der er med om bord.

Man bliver ganske dygtig til at passe på ikke at lave alle dagens aktiviteter på engang :)

I går så vi mange delfiner som fulgte med os og lave et lille delfinshow og i morges sagde Malene at hun så en hval, men er ikke helt sikker på om det mere var et ønske end en egentlig hval.... Jeg så den i hvert fald ikke.

Forstår Paddingtonbjørnen bedre nu

Da jeg pakkede min taske til denne tur dukkede min virkelig grimme røde
sydvest frem fra gemmerne, ved virkelig ikke hvad der fik mig til at pakke paddingtonbjørnens yndlingshovedbeklædning, men med er den i hvert fald, og jeg forstår nu hvorfor Paddingtonbjørnen synes at det er en god hat!

For den har holdt mig tør og sørget for at regnbygerne ikke endte inde i min jakke og sammen med Mors hjemmestrikkede sweaters har jeg både været varm og tør om natten.

Håber dog at jeg snart kan pakke alt det er varme tøj væk og man kan da også så småt mærke at vinden er blevet lunere. Så mon ikke det snart er muligt at finde de der bikinier frem.

Ohøj fra DET STORE MØRKEBLÅ HAV!

Charlotte