Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Ulrikkeholm fører EM i X-35 - gast slog hånd

Morten Ulrikkeholm, der har taktiker Thomas Iversen om bord, gjorde det godt i dag i 9-10 m/sek. Swegon fra Horsens er på en delt 2. plads - fordækker slog hånden, den var ikke brækket. Opdateret 3.7.

Af Troels Lykke |

Det var vildt ved EM i dag i Hankø i Norge for X-35erne. I hvert fald hos Swegon med skipper Søren Junker Nielsen, da deres fordæksgast, Jacob Madsen, faldt på fordækket og sandsynligvis brækkede sin hånd i første sejlads.

- Han er på skadestuen og vi forventer snart at få af vide om hånden er brækket, siger Swegon-gast, Christian Blæsbjerg, til minbaad.dk her til aften.

Sejlede med ødelagt hånd hele dagen

Men sejleren blev om bord hele dagen, og det viste sig at hånden ikke var brækket, erfarer minbaad.dk.

- Det var hårdt for ham, i det hele taget var det en hård dag for gasterne, for vi sejlede i 9-10 m/sek., siger Christian Blæsbjerg.

De to topsejlere i Snipe, brødrene Iversen fra Horsens, gør det i øvrigt godt. Storebror Thomas er taktiker for Morten Ulrikkeholm fra Kerteminde Sejlklub, mens lillebror Peter er taktiker for Horsens-holdet Swegon.

Spænding om EM-sølv

Mens Morten Ulrikkeholm fra Oxygen er stukket af i toppen med 16 strafpoint, ser det straks mere ens ud på sølvpladsen, hvor Swegon og to andre både har 21 point.

- Jeg vil ikke udråbe Ulrikkeholm som vindere, for vi har to sejladser tilbage i morgen, siger Christian Blæsbjerg.

EM-stilling i Hankø

content-loader
content-loader
content-loader