Gå til hoved-indhold
Team Ulrikkeholm, har nu taktiker Thomas Iversen om bord. Foto: BoymoKapsejlads
Team Ulrikkeholm, har nu taktiker Thomas Iversen om bord. Foto: Boymo

Ulrikkeholm tager guld og Junker sølv ved EM i X-35

VM-guldvinder Morten Ulrikkeholm er nu også EM-guldvinder i X-35. Holdet skal nu sejle Copa del Rey og senere forsvare VM i Barcelona. Protest mod Junker Nielsen blev afvist, trods kollision.

Af Troels Lykke |

Morten Ulrikkeholm fra Kerteminde Sejlklub vandt atter et mesterskab, denne gang EM i X-35 i Hankø i Norge, hvor kun ti både deltog.

- Alt gik er gået den vej vi ønskede det i hele ugen. Vores performance har været stabil og en 4. plads er vores værste resultat i ti sejladser. Vores træning og fokus har betalt sig, siger Morten Ulrikkeholm.

Kun tre point foran før sidste sejlads

Holdet var dog kun tre point foran Søren Junker Nielsen i Swegon, før sidste sejlads i dag.

Holdet brugte deres EPEX sejlgarderobe fra 2011, undtagen en fok 1 fra 2010.

Oxygen Sailing Team med Morten Ulrikkeholm, skal nu sejle Copa del Rey på Mallorca før VM i Barcelona skal forsvares fra den 25. august.

Hånden var ikke brækket

Jacob Madsens hånd var ikke brækket, som først troet efter et styrt i gårsdagens første sejlads hos Swegon, der ejes af Søren Junker Nielsen.

- Jacob sejlede med i dag, han er sej, men det var let vind i dag. Vi vandt første sejlads stort i dag, så Ulrikkeholm havde ikke vundet EM, før sidste sejlads, siger Christian Blæsbjerg til minbaad.dk.

Kollision og protest

Holdet, der sejler med North Sails, fik efter sidste sejlads i dag, en protest imod sig mod en norsk båd, der tvang sig plads ved dommerbåden, som luv båd.

- Der var kollision og de lagde protest mod os fordi de ikke mente, at vi gav dem plads til at undgå en kollision, men de havde haft muligheden for at komme væk og protesten blev afvist og vi vandt sølv, så nu er vi meget lettet, siger Christian Blæsbjerg fra Horsens Sejlklub.

Se slutstiling fra Hankø, Norge

content-loader
content-loader
content-loader