Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Gram-Hansen og Køstner vinder sidste sejlads

Team Trifork sluttede af med manér ved, at vinde sidste sejlads i Extreme Sailing Series Act. 1 i Oman. - Vi har rigtigt meget at lære, siger Gram-Hansen.

Af Troels Lykke |

Jes Gram Hansen:

- At vinde sidste sejlads var lige hvad vi havde brug for ? det var en fantastisk fornemmelse, at føre hele sejladsen og have feltet 100% under kontrol.

Sidste dagens sejladser var præget af meget let og springende vind, samt en tryggende varme. Det var svært for alle både og resultaterne viser også, at vinderen i den ene sejlads sluttede sidst i den næste og vise versus.

Skæverter slår os ikke ud af kurs

For Team Trifork har det været et fantastisk stævne og alle målsætninger og planer er blevet holdt til punkt og prikke. Rasmus Køstner:

- Målsætninger har holdt hele vejen og vores skæverter har absolut ikke slået os ud af kurs. Vi vidste det blev svært. vi har sejlet med verdens bedste flerskrogs sejlere og dem slår man ikke første gang man deltager.

Vi skal lære rigtigt meget

Oman var en lang læringsproces, hele sæsonen 2012 bliver et læreår for teamet og det har sidstepladsen i Oman ikke ændret på.

Jes Gram Hansen:

- Vi har rigtigt meget at lære, specielt i forhold til positionering og timing i starterne. Halvvindsstarter er er et helt nyt ball-game, hvor timingen er alt afgørende, men det er vildt fedt og vi skal nok vise de andre hvordan man sejler, tilføjer Jes med et stort smil.

Alt i alt har det været 4 fantastiske dage for hele Team Trifork, på vandet ud for Muscat i ørkenstaten Oman.

www.extremesailingseries.com

www.facebook.com/extremechallenger

content-loader
content-loader
content-loader