Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Våde drømme - Speed Dream

Lorenzen: Game Changer – i en konservativ sport

I andre industrier kalder man vilde innovationer for en ”Game Changer”. Vi ser det med Apple´s iTunes, iMac, iPhone og iPads. Nu kan en ”gal” russer måske kan få sejlerverdenen til at gå nye veje.

Af Morten Lorenzen |

Vlad Murnikov, russer der nu er bosat i USA, har med sit Speed Dream projekt proklameret at han vil ryste sejlerverdenen med sine ideer om hvordan en kølbåd skal sejle fremover.

For tyve år siden var Vlad Murnikov manden bag det russiske Whitbread Around the World (Volvo Ocean Race i dag) projekt FAZISI. Han er også manden bag MX-Ray som på mange måder var forløberen for 49´er skiff´en.

Det handler om Foils, altså finner på dansk. Foils i alle retninger, som skal sikre stabilitet, mindske afdrift og skabe lift. 

Kombineret med en let konstruktion og et dristigt design, så rammer SpeedDream lige ind i drengedrømmene på mange sejlere. Men om det er muligt at finde pengestærke kunder der vil investere i drømmen er mere tvivlsomt.

Derfor er Vlad og hans SpeedDream hold gået i gang med at bygge en nedskaleret version af den 100 fod de meget gerne vil bygge. Computerberegninger og tanktest af modeller skal verificeres med en rigtig båd, som kan bevise at teorierne også holder i virkeligheden.

Flerskrog vs Enkeltskrog

Vlad joker ofte med, at de hurtige flerskrogsbåde først bliver rigtig hurtige når de bliver til et enkeltskrogs båd. 

Og der er jo noget om snakken. Indtil flerskrogsbådene har fået nok fart på til at kunne balancere på et enkelt skrog, så ”slæber” de blot skrogene igennem vandet. Det er først når de er på kanten, med et skrog i vandet, at de er rigtig hurtige.

Og det er præcis det som Vald og SpeedDream holdet arbejder ud fra. Udover extensiv brug af foils i alle retninger, så er skrogform og rig også designet optimalt i forhold til hvad vind- og vandberegninger i CFD programmerne siger er det mest optimale.

Hvem bliver den første kunde

Når noget så drastisk foreslås, så er det store spørgsmål – hvem tør købe en sådan båd. Når den nedskalerede prototype er på vandet forventeligt her i 2012, så vil de vilde drenge stå i kø for at få lov til at prøvesejle. 

Måske Sir Richard Branson og hans Virgin empire kunne blive begejstret. Han har tidligere sagt at én af hans store drømme er at slå rekorden over Atlanten. For et par år siden prøvede han i Maxi Raceren Rambler, men måtte opgive efter et par stormfulde døgn i verdens største vaskemaskine, som han kaldte det.

Jeg kan på det varmeste anbefalte alle drengerøve og sejlerpiger at gå ind på SpeedDream site:

www.mxspeeddream.com - det er en fed oplevelse for os alle med våde drømme ;-)

 

content-loader
content-loader
content-loader