Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Lidt flere besøgte Både i Bella i forhold til 2011

Den 26. Både i Bella 2012, har været en god salgsplatform for udstillerne. 31.074 besøgte Bella Center, hvilket er lidt over 1000 flere end sidste år.

Af Troels Lykke |

En af de udstillere, som er godt tilfredse med deres deltagelse på Både i Bella,
er Risbjerg A/S fra Silkeborg;

 ''Vi var spændte på, hvad vi kunne forvente i år, men det er gået over al forventning. Der er en positiv stemning, og folk taler ikke pris på samme måde som tidligere. Vi har haft seriøse kunder, indgået flere handler og haft mange interesserede forbi, '' fortæller ejer Ole Risbjerg i en pressemeddelelse fra Bella Center.

X-Yachts: Vi har solgt på udstillingen

En anden tilfreds udstiller er X-Yacht fra Haderslev, som har eksisteret siden
1979; 

''Vi er optimister og har også fået solgt her på udstillingen. Desuden er vi her for at pleje og holde kontakten ved lige med vores kunder, '' fortæller
Birger Hansen. X-yacht har udstillet i Bella Center siden 1979.

Også Baadhuset fra Beder ved Århus har haft godt salg;

'' Vi har ikke været i tvivl om, at vi ville deltage på Både i Bella 2012. Og det har vist sig at være en rigtig beslutning. Vi har afsluttet handler direkte fra Bella Center, og alle solgte både fra vores stand har været til førstegangskøbere. Det tegner lyst for fremtiden, '' fortæller Daniel Bak fra Baadhuset.

Lidt flere besøg

Både i Bella 2012 blev besøgt af 31.074, sidste år var tallet 30.023, mod 35.772 besøgende i 2010.

content-loader
content-loader
content-loader