Gå til hoved-indhold
Pink Ladies – Mille, Stine og Sarah – med store smil efter dagens sejladser hvor de opnåede dagens bedste danske resultat samlet.Kapsejlads
Pink Ladies – Mille, Stine og Sarah – med store smil efter dagens sejladser hvor de opnåede dagens bedste danske resultat samlet.

Pink Ladies dagens bedste danske båd i Sydney

Til Yngling-VM i Australien har coach, Finn Beton, stadig stor betydning, hvor han briefer danskerne på de to daglige skippermøder. Jørgen Ring er nu bedste danske skipper.

Af Troels Lykke |

Stine Carlslund Nielsen, Sarah Sander og Mille Brandt Jensen – tilsammen “Pink Ladies” har levet op til “Never give up” holdningen, som iøvrigt også er titlen på supersejler Bouwe Bekkings bog.

“Vi har nu også lært at samarbejde og at holde den gode tone ombord – det betaler sig” siger Stine.

Mille var på havnen kl 7:30 for at reparere den fok hvor syningerne sprang i 15 m/s dagen før.

Gode starter

Det lykkedes før de kl 11 – i god tid – kunne sejle ud og checke bane og startlinie. Derefter leverede pigerne igen kanon gode starter.

Tilmed havde de fået fart i båden, så de kunne holde sig med fremme i feltet. Resulatet blev en 8. plads og en 4. plads i dagens to sejladser, hvilket må siges at være meget flot for en forholdsvis ny besætning. Det var dagens bedste danske resultat samlet.

Ring på 7. plads - bedste dansker

I VM stillingen ligger Jørgen Ring, Angus Larsen og Lars Peter Rosendahl nu bedst af danskerne, efter 5 sejladser og fratræk. De er samlet på en 7. plads, nu hvor ca. halvdelen af VM er sejlet.

Desuden er Lucas Lier, Konrad Floryan og Hans Christian Rosendahl samt Mikkel Winston, Tobias Nittegaard og Frederik Løppenthin lige efter.

I morgen fredag er hviledag – og nu bliver det spændende hvad vejr det bliver i weekenden. Vejudsigten lover masser af vind – og det kan få stor betydning for resultatet i toppen.

Jørgen Ring og mandskab fra KDY i Sydney. Foto: Belinda Manson

www.ynglingworlds2012.com

content-loader
content-loader
content-loader