Charlotte nu på 9. dag over Atlanten - en endeløs Sjælland Rundt
- De første 1350 sømil har mindet om en endeløs Sjælland Rundt, men nu er det endelig vendt og vi har nu færre bølger og vinden er faldet, skriver Charlotte Andersen fra en 51 fods båd.
Vi sejler nu på niende dag i sejladsen ARC og kl 3:00 i nat nåede vi endelig et af de store mål da vi nu er halvvejs til Saint Lucia. For nu at være helt ærlig så har det ikke rigtig været så idyllisk som jeg havde forestillet mig inden vi tog af sted.
De første 1350 sømil har mest mindet om en endeløs Sjælland Rundt, men men nu er det endelig vendt og vi har nu færre bølger og vinden er faldet således at den ikke konstant ligger på 12,5 til 15 m/s med pust op til 20..... krydret med regnbyger og virkelig kolde nætter.
Næ nu har vi skam fundet fiskestangen frem og er for alvor kommet igang med at fylde fryseren med dejlig fisk, i går fangede vi først en Kongemarkrel (jow jow), da den så var parteret var der sørme bid igen....
Denne gang var den en hvid marlin, en virkelig flot blå fisk, som det åbenbart ikke var helt nemt at få bugt med, men da vi fik bæstet op på dækket defilierede alle menneskene ligesom og så var det overladt til mig og Malene at partere den, er ikke helt sikker på at det blev gjort på den helt rigtige sportsfiskeragtige måde men vi fik da cirka 10 kg fisk ud af det.
Flot Dorado på krogen
I dag var fiskedimsen (Princess i daglig tale) ude i under et minut før vi havde en stor flot Dorado på krogen, igen forsvandt tøsedrengene da der skulle dræbes, så nu strejker vi og der må ikke fiskes mere.
Det gynger også om bord på store både (?!) så min samling af blå mærker bliver større og større, vildest var det da jeg igår fløj tværs gennem båden kun forsinket en anelse inden jeg landede på navigationsbordet af en åben låge som har lavet et virkelig fint minde på mit lår.
Sidste gang fortalte jeg om Paddingtonhatten som det uundværlige fra tasken, den er imidlertid blevet pakket væk sammen med sweaters og nu har jeg fundet en ny yndlingsting: Ørepropper!
De har i den grad hjulpet til at jeg nu sover som et lille barn til trods for støj. Jeg er nemlig også flyttet ind i salonen da det er fuldstændig umuligt at ligge to mennesker i agterdobbeltsengen når man sejler på bagbord halse, lå med den ene hånd klamrende om madrassens kant og i spænd med den ene fod så jeg ret hurtigt fik krampe i både ben og arm og istedet besluttede mig for at tage den ledige bagbord køje i salonen.
Livet er ganske fint
Livet er faktisk ganske fint om bord på det lille skiv nu, vi har en skøn vind på cirka 8 m/s fra sydøst og bevæger os med 8 knob mod målet... i morgen siger skipper Dan at der bliver vindstille, så der er stor sandsynlighed for at vi skal bade i det store blå hav (jubii).
Det bliver mørkt herude kl 19:00 om aftenen og solen står først op igen omkring kl 8:00 så der er mange mørke timer, som enten bliver brugt på at sove eller på at stirre op i den mest fantastiske stjernehimmel jeg nogensinde har set! Stjerneskuddene flyver afsted så der bliver ønsket en del.....
Næste store mål er 999!
Vi ses!
Charlotte