Gå til hoved-indhold
Udstyr
i550 er af krydsfiner belagt med kulfiber.
Udstyr
Båden vejer ca. 375 kg.

USA sportsbåd nu i Danmark - byg selv til 100.000 kr.

Horsens Yachtværft har nu rettighederne til sportsbåden i550, der fås som selvbyggerprojekt og koster 100.000 kr., eller du kan få den bygget på værftet.

Af katrine bertelsen |

Horsens yachtværft med Søren Buhl og Viva arkitekter med Søren Nielsen har fået rettighederne til at producere selvbyggerkits, byggefærdige både, samt at udvikle og producere dele og udstyr til den amerikanske sportsbåd i550.

Amerikansk født

i550 er en sportsbådsklasse med udspring i USA. Der sejler omkring 450 stk. omkring i hele verden. B

åden, med en længde på 5,50 meter, 2,45 bredde og en vægt på omkring 375 kg, har ry for at være hurtig, udfordrende og sjov at sejle i. Båden har bovspryd og genakker.

- I550 skiller sig ud, fordi den kan anskaffes meget billigt. Den er bygget på en base af tilskåret krydsfiner belagt med kulfiber. Det gør at båden er et meget tillokkende selvbyggerprojekt, fortæller Søren Buhl fra Horsens Yachtværft til minbaad.dk:

Gør det selv

Folkene bag I550 Danmark bestræber sig på at levere et færdigt selvbyggerkit til selvbyggeren, med epoxy, kulfiber, lakker og beslag. Kittet er inkl. mast, sejl, køl og ror for omkring 100.000 dkr.

Hjælp og workshops

Kittet indeholder også byggeanvisninger, samtidig med at der vil blive tilbudt weekend og aften-workshops på Horsens yachtværft. På workshops’ne kan man sammen med andre og under vejledning af en bådebygger, bygge sin båd hen over vinteren.

Gør det ikke selv

Horsens Yachtværft tilbyder også færdige både, samt flere muligheder for at hjælpe nye ejere med de forskellige arbejdsprocesser, som måske kan være krævende for en selvbygger. En i550 som værftet bygger kommer til at ligge på ca. 225.000 kr.

- Jeg så en mulighed for at give unge sejlere, og sejlere der gerne vil ud at sejle sportsbåd, en mulighed for at gøre det til fornuftige penge, siger Søren Buhl fra Horsens Yachtværft og fortsætter. - Samtidig med det vil der kunne blive skabt et unikt fællesskab omkring båden, da besætningen selv har muligheden for at bygge og udvikle båden.

I løbet af vinteren og foråret bygger værftet to både. De er klar til sejlads i sæsonen 2013.

  • Length: 18' (5.5m)
  • Beam:  8' (2.45m)
  • Draft:  4'5" (1.4m)
  • Disp:   800lbs (350kg)
  • Keel weight:    165lbs (75kg)
  • Sail Area Up:  236' sq. (22msq.)
  • Sail Area Dn:   592' sq. (55msq.)
  • Crew:  2 - 3

Følg udviklingen og byggeriet på Horsens Yachtværft hjemmeside, samt på facebook. Facebook vil også fungere som åben debat/forum for danske I550 sejlere.

Se mere på:

www.horsensvaerft.dk

www.i550.org

www.i550sportboat.com

www.i550class.org

content-loader
content-loader
content-loader