Gå til hoved-indhold
Hestbæk og Olesen startede deres comeback for et halvt år siden. Nu vandt de VM-bronze. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Hestbæk og Olesen gjorde comeback fornylig
Kapsejlads
Holdet har stadig noget at lære før OL.
Kapsejlads
Vinden har mest været i den lette ende ved VM.

Hestbæk og Olesen tager VM-bronze og udtager Danmark til OL

- Super fedt, dejlig fornemmelse, men vi vidste godt at vi havde muligheden for bronze i dag, siger den 37-årige Starbåds-gast Claus Olesen, der var 1 point fra sølv. Interview.

Af Troels Lykke |

Det ser mere og mere lovende ud til OL i august, når Michael Hestbæk og Claus Olesen skal sejle for Danmark. De to har nemlig udtaget Starbåden til OL med VM-bronze i dag i Hyeres, Frankrig. 

De har også udtaget sig selv i den danske OL-udtagelse foran veteranerne Mogens Just og Benny Andersen, der sluttede på en 24. plads.

Vi vidste det var højre side

I dag var vinden mellem 4 og 12 knob i en søbrise der byggede op.

- Vi vidste at vi skulle på højre side, der kom søbrisen fra, og vi valgte at gå med grækerne og kroaterne ud på højre side og det viste sig at være en stor fordel. Ved krydsmærket lå vi nummer syv og derefter sejlede vi os op på en 3. plads på læns og der holdte vi os resten af sejladsen, forklarer Claus Olesen, der lige havde fået bronzemedaljen om halsen.

Trætte sejlere 

Først i morgen tidlig kører de hjem, da danskerne er godt trætte.

Om farten på læns siger Claus Olesen:

- Vi ventede med at bomme efter vi rundede krydsmærket og det gav bonus at vi ventede med at bomme under feltet og det har virket hver gang. Det har været et godt stævne, vi har sejlet os op gennem feltet hver eneste gang, vi startede med en 25. plads i stævnet.

Det ser jo mere og mere lovende ud til OL, hvad kan vi forvente?

- Vi har stadig en lang liste klar, vi skal stadig være teknisk bedre og designet af vores sejl skal ændres. OL sejles jo i langt mindre felter og ikke 80 både, som der er hernede, siger Claus Olesen, der senere på måneden skal sejle Sail for Gold i England.

VM blev vundet af Robert Scheidt, der i dag sejlede matchrace på de britiske OL-guldvindere fra Kina.

VM-slutstilling

content-loader
content-loader
content-loader