Gå til hoved-indhold
Michael Hestbæk er svømmet ud til masten for at fikse fald. Det kostede mange pladser i det hårde felt. Foto: Svensk coachKapsejlads
Michael Hestbæk er svømmet ud til masten for at fikse fald. Det kostede mange pladser i det hårde felt. Foto: Svensk coach

Da Hestbæk og Olesen knækker fald i start - se nu DR-indslag

Starbåden sku kæntres så jeg kunne komme op til toppen og fikse problemet, siger Michael Hestbæk, der her evaluerer 7. plads i Hyeres Week. Se billeder.

Af Troels Lykke |

Opdateret 29.4. Se TV-indslag på DR-Update med Hestbæk og Olesen

Hyeres Olympic sailing week overstået. Det har været et stævne præget af virkelig meget vind, faktisk har der kun været to dage med "normal" vind. 

Det skriver Michael Hestbæk i dag på sin facebook-profil.

Desværre roder vi lidt med et knækket fald lige da 5 min. skuddet går og misser en sejlads. 

Den eneste måde at fikse det på, var at kæntre båden så jeg kunne komme op til toppen og fikse problemet. 

Det er vist ikke hver dag man ser en kølbåd ligge fladt hen af vandet med kølen stikkende lige ud i luften som en vingeskudt måge, godt det ikke var en VM sejlads.

Sendt på vandet i 12-15 m/sek.

De sidste to dage fik vi kun en sejlads om dagen, (sidste dag var medal race)
Begge dage tænker vi, okay de sender os nok ikke på vandet, men nej vi kommer på vandet i noget der ligner 12-15m/sek. 

Se video fra Medal Race

Det er under halvdelen af feltet der kommer i mål og til Medal race bliver der ligeledes gået til stålet med bordfyldte både og masser af bomninger der kikser med kæntring og opskæring til følge. 

Når det så er sagt så nød Claus og jeg sejladserne og havde efter forholdene nogle fine manøvrer og ok fart i båden. 

Mærker man lever

Shit hvor er man høj når man kommer på land efter sådan nogle sejladser, så kan man mærke man lever.

Vi slutter stævnet som 7er. Endnu engang et resultat vi er godt tilfredse med taget det hårde selskab i betragtning. 

Nu er der ikke længe til VM og det sidste OL kval. stævne. Vi starter den 5/5 ligeledes i Hyeres.

Michael Hestbæk

Se resultatliste fra Hyeres 

content-loader
content-loader
content-loader