Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det var en X-95 som denne, der blev fundet i Helsingør.

Betalte med gummicheck og stak af med en X-95

43-årig gik langt over stregen i en handel i Rungsted, senere blev han pågrebet i Helsingør.

Af Troels Lykke |

Den 68-årige sælger og den 43-årige potentielle køber havde angiveligt aftalt detaljerne om købet, og køberen betalte med en check de 225.000 kroner, som sælgeren forlangte for den ældre sejlbåd tilsyneladende en X-95.

Aftalen var, at sælgeren først skulle indløse checken før den 43-årige køber måtte sejle afsted med sin nyerhvervelse, men den aftale glemte køberen tilsyneladende alt om.

Han drog nemlig senere ned på havnen, hvor han steg ombord i båden og stak af, før den 68-årige sælger havde indløst checken på de 225.000 kroner, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen/Helsingør.

Betalte med "gummi-check"

"Og køberen havde brugt en dækningsløs check udstedt fra en konto, som var blevet lukket for flere år siden," oplyser vice-politikommissær Bjarne Vestergaard Olsen til Lokalavisen/Helsingør.

Da tyveriet blev opdaget, gik den 68-årige bådsælgers søn på jagt efter den stjålne båd.

Han opdagede mandag den 9.24 meter lange og 3.22 meter brede båd, der lå til kaj i Nordhavnen i Helsingør, hvorefter Nordsjællands Politi blev tilkaldt.

En 43-årig beruset mand blev siden fundet. Manden oplyste først et falskt navn til betjentene, men da politiet fandt ud af hans sande identitet, viste han sig at være efterlyst for en række forbrydelser i flere andre politikredse.

"Foreløbig er han blevet sigtet for tyveriet af sejlbåden, bedrageri, sprit-sejlads efter Søloven samt for at opgive falskt navn," fortæller politiet til Lokalavisen/Helsingør.

content-loader
content-loader
content-loader