Gå til hoved-indhold
Jonas Høgh-Christensen er berørt over historien om den danske fan og har en lille ting til ham. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jonas Høgh-Christensen er berørt over historien om den danske fan og har en lille ting til ham. Foto: Troels Lykke

Jonas Høgh-Christensen leder efter uheldig fan

En dansk fan i 30erne rejste til England for at heppe på Finnjolle-sejleren, men kunne ikke komme ind på tilskuerpladserne. Jonas har nu en ting til danskeren, men kan ikke finde ham.

Af Troels Lykke |

Jonas Høgh-Christensen, OL-sølvvinder i Finnjolle, skriver i dag på facebook:

Min kæreste og jeg havde en pudsig oplevelse i London i søndags.

Min kæreste satte sig i en taxa, hvor chaufføren fortalte at han havde kørt med en mand i 30'erne der var fløjet fra DK til London og videre til Weymouth for at heppe på mig og resten af danskerne.

Da han kom frem kunne han ikke komme ind på "the Nothe" arenaen. Det var hans første tur til England og han havde kone og børn.

Han havde sagt til chaufføren at han var blevet min største fan og bare måtte over og heppe. Feriepengene blev brugt og afsted han tog.
 
Hvis det virker bekendt må du meget gerne kontakte mig. Vil gerne sige tak og jeg har en lille ting til minde om din tur til dig, skriver Jonas Høgh-Christensen.

Hvis den pågældende fan læser denne artikel, så send en mail til troels@minbaad.dk så sætter vi dig i kontakt med Jonas.

content-loader
content-loader
content-loader