Gå til hoved-indhold
Du kan aflevere dine sejl til gennemsyn mange steder i landet.Udstyr
Du kan aflevere dine sejl til gennemsyn mange steder i landet.

Få tjekket sejlene gratis

Vinteren står for døren, og de fleste både er kommet på land. Nu er tiden kommet til at få efterset sejlene for slitage og skader. North Sails tilbyder gratis vintereftersyn af sejl.

Af katrine bertelsen |

Mange bådejere pakker deres sejl ned uden at få dem gennemgået for slitage og skader. North Sails tilbyder derfor nu gratis vintereftersyn af sejl – med afhentning og levering på North Sails opsamlingspunkter rundt omkring i Danmark.

Erfaringer og rundspørger viser, at omtrent halvdelen af de danske bådejere glemmer at få efterset deres sejl i løbet af vinteren. Men ved at servicere sejlet løbende og følge en række enkle forholdsregler med hensyn til pleje af sejlene, kan man undgå misligholdte sejl.

- Vi hører alt for ofte, at bådejere ganske enkelt glemmer eller negligerer at få efterset deres sejl, når de pakker dem ned for vinteren. North Sails har foretaget en undersøgelse blandt mere end 650 sejlere, der viste, at over halvdelen lader eftersynet gå i glemmebogen, forklarer Mads Christensen fra North Sails og fortsætter:

- Sikkerhedsmæssigt kan det have stor betydning, hvilken stand sejlene er i. Vi ser eksempelvis mange storsejl, hvor slæderne er gået i stykker. Ud over at det potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko. tager det jo en del af sejlglæden, hvis grejet ikke er i orden.

North Sails informationsside kan du finde dit lokale indleveringssted til gratis sejleftersyn og indlevering af sejl.

Her finder du gode råd til vedligeholdelse, rengøring og opbevaring af sejl.

Kilde: Pressemeddelelse, North Sails

content-loader
content-loader
content-loader