Gå til hoved-indhold
49eren fandt vinden på sidste opkryds i medal race og vandt bronze. Foto: Troels LykkeKapsejlads
49eren fandt vinden på sidste opkryds i medal race og vandt bronze. Foto: Troels Lykke

Dansk meteorolog havde en finger med i medaljehøst

Gode vindforudsigelser til de danske sejlere, førte til gode beslutninger og medaljehøst ved OL 2012, fortæller DMI selv i al beskedenhed.

Af Troels Lykke |

Ved OL 2012 havde Dansk Sejlunion valgt at alliere sig med meteorolog Mikkel Oldrup fra DMI. Han selv sejler X-79.
 
-Allerede inden OL var gået i gang, fik de langsigtede vejrudsigter afgørende betydning, forklarer sølvvinderen i Finnjolle, Jonas Høgh-Christensen.

Både, sejl og udstyr skal indregistreres og måles før legene begynder, og det kræver, at vi tager en række beslutninger.

- Med meteorologens vurdering af vindforholdene ud fra lange prognoser, valgte jeg to master og sejl ud til legene. Mikkel Oldrups meldinger lød på jævn til frisk vind først i perioden og ingen udsigt til let vind, derfor valgte jeg udstyr, der var godt i mellem og hård luft, siger Jonas Høgh-Christensen til DMI.dk.

Det viste sig at være en god beslutning, da der kun var let vind i en enkelt sejlads – nemlig den sidste medal-race.
    
49eren tilfreds med vejrudsigten

- Særligt de tre første dage ved OL 2012, var forudsigelserne for vinden i top. Vi fik en god beskrivelse af, hvilke tegn i skyerne vi skulle holde øje med for at få det bedste overblik over dagens vindspring. Det giver en god ro i sejladserne, når man ved hvorfor uventede vindspring opstår, og hvad disse spring fortæller os om det videre vindforløb," forklarer bronzevinderne i 49'er, Allan Nørregaard og Peter Lang til DMI.dk.

Kristian Kjærgaard fortæller også om vejrudsigtens betydning i en artikel senere i BådNyt, som minbaad.dk leverede til under OL. Kjærgaard fortæller at meteorologen kunne lære sejlerne at aflæse vindændringer ved at se på skyer og andet.

content-loader
content-loader
content-loader