Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Billede foran Kolding biler A/S

49erne Nørregaard og Lang kører nu VW Passat

Kolding Biler A/S støtter Nørregaard og Lang med en bil i Danmark, deres egen skal bruges i England, hvor de trænes af Jesper Bank og Peter Hansen.

Af Troels Lykke |

Når man som OL-sejler tilbringer halvdelen af sin tid i Danmark og ellers i England er det et problem men kun en bil.

Derfor er vi meget taknemmelige over at Kolding biler A/S nu har givet os en hjælpende hånd på vej mod vores mål. Det fortæller Allan Nørregaard og Peter Lang.

Det lokale bilfirma fra Kolding har stillet en VW Passat til rådighed indtil OL er veloverstået. Bilen skal bruges i Danmark, mens holdets bil kommer til at stå i England, som er deres anden træningsbase. 

Netop denne bil passer godt til to sejlerdrenge; der er godt med plads i den, den kører langt på literen og er rigtig behagelig at køre de lange ture til stævner i.  

Træner i Lillebælt - før tur går til Weymouth

Disse dage går med træning i Lillebælt hvor OL grejet skal vælges, herunder sejl, båd og mast. Vi har været heldige at få hjælp af Nikolaj og Krüger samt Joachim Gormsen og Anders Thomsen. 

På mandag går turen vores nye ”hjem” i Weymouth, England, hvor vi skal tilbringe de næste to uger for at lære de lokale forhold at kende sammen med vores trænere Peter Hansen og Jesper Bank.  

Sejlerhilsener 
Allan og Peter

 

content-loader
content-loader
content-loader