Gå til hoved-indhold
Selvfølgelig kan messegæstere besigtige de nyeste modeller fra Bavaria. Foto: bavaria.deUdstyr
Selvfølgelig kan messegæstere besigtige de nyeste modeller fra Bavaria. Foto: bavaria.de

Slaraffenland på boot Düsseldorf

Boot Düsseldorf sætter alle sejl til i en trængt økonomisk tid. Messe Düsseldorf forventer 1.650 udstillere fra flere end 50 lande. Det tyske søsports-marked er fortsat stabilt.

Af Katrine Bertelsen |

1.650 udstillere fra flere end 50 lande vil fra 19. til 27. januar 2013 præsentere deres nye både og produktnyheder på verdens største yacht- og søsportsmesse. Dermed burde boot 2013 kunne følge i de succesrige forgængeres fodspor.

På god kurs

- Vi er på god kurs. På baggrund af den anspændte situation på de internationale markeder, frem for alt i Sydeuropa, sætter branchen fokus på boot, fastslår Goetz-Ulf Jungmichel, projektleder for boot Düsseldorf.

Det tyske båd- og søsportsmarked er iflg. udtalelser fra Bundesverband Wasser-sportwirtschaft (BVWW, Køln) i øjeblikket ”redningsplanken”. Det manifesterer sig klart stærkere end sine europæiske naboer. Det gælder især for de af euro/gældskrisen hårdt ramte middelhavsområde.

440 udstillere viser i elleve messehaller omkring 1.700 både og yachts i alle størrelsesordener lige fra kanoer til luksuriøse kæmpeyachts.

Flerskrog vinder frem

Fans af flerskrogsfartøjer bør gøre en afstikker ind i nabohallen. Her viser 15 udstillere katamaraner og trimaraner i alle størrelsesordener. Det lille men fine specialsegment Multihulls har gennem de seneste år udviklet sig meget gunstigt.

I Multihull-Forum giver foreningen af flerskrogs-sejlere, Multihull Deutschland information om alt omkring temaet ”at sejle med katamaran og trimaran”.

Motorbåde og miljø

Inden for motorbåde og motoryachts byder Tyskland på næsten alt, hvad der er at få på markedet; fra gummibåde med påhængsmotor over åbne sportsbåde, daycruisers og overdækkede både til kæmpeyachts. I hal 4 bliver der sat spot på miljøvenlig drivkraft. På et areal på 500 m² vises der på boot 2013 både med elektro- og hybriddrev.

Luksusafdelingen

I messehal 6 holder store, luksuriøse yachts parade. Om det er Ferretti, San Lorenzo, Princess eller Riva er der på boot Düsseldorf - heller ikke i vanskelige tider - ingen vej udenom verdens store navne i luksusyachts. Den største yacht på boot 2013 er knap 30 m lang og kommer fra det britiske værft Princess.

Det og meget mere byder boot 2013 på fra 19. til 27. januar, daglig fra kl. 10:00 til kl. 18:00.

Køber man sit adgangskort online, spares der tid og penge. Et dagkort koster 14,00 euro i forsalg, fire euro mindre end ved kasserne ved indgangen. 2-dageskortet koster 23,00 euro. Kortet, der gælder til en kort messerundtur – mandag til fredag fra kl. 15:00 – koster 9 euro i online-shoppen. Adgangskortene købes på www.boot.de

content-loader
content-loader
content-loader