Gå til hoved-indhold
Udstyr
Et særligt, patenteret fastgørelsessystem, hindrer overførelse af vibrationer til skrogetFoto: www.oceanvolt.com

Sejl elektrisk med Oceanvolt - plug-and-play

Det unge finske Oceanvolt tilbyder en ny type elmotor med sejlbådsdrev, på kun 39 kilo og en ydelse på 8,6 Kilowatt - cirka 11,5 hk.

Af Finn B. Andersen |

Motoren fra Oceanvolt skal være for både på op til 40 fod.

Indbygning af motoren er så enkel, som det kan tænkes. Det elektriske er udført som en Plug-and-Play-løsning og sejlbådsdrevet passer i udskæringerne for Volvo- og Yanmar-motorer.

Motoren er IP54-vandtæt og har et lukket køle- og smøresystem. Der er ingen kontakt mellem motorens indre dele og søvandet.

Ingen vibrationer i skroget

Et særligt, patenteret fastgørelsessystem, hindrer overførelse af vibrationer til skroget, oplyser producenten til Yacht.de.

Hver motor testes intensivt i seks timer inden levering. 

”Vi udleverer kun noget, som vi selv er overbeviste om er i orden”, forsikrer Christian Hallberg, forretningsfører for Oceanvolt. 

”Kvalitet er meget vigtig for os. Motoren består kun af 30 dele. Det giver stor pålidelighed” siger finnen endvidere.  

Betjeningsgrebet fylder minimalt i cockpit

En særlig finesse er at foldepropellen; ved sejlads for sejl, med et tryk på en knap kan foldes ud, så den får elmotoren til at rotere og fungere som en generator, der giver strøm til batterierne. 

Virkningsgraden for denne funktion er dog ikke særligt høj, da foldepropellen er optimeret til drift fremad.

Store batterier

Motorens lave vægt tillader indbygning af store batterier, uden at totalvægten for motor og batterier bliver større end for en konventionel dieselmotor.

Motoren med sejlbådsdrev sælges direkte fra fabrikanten i Finland, og koster 10.700 Euro plus transport ab fabrik.

En større motor med 15 Kilowatt - ca. 20 Hk - ydelse er under udvikling. 

content-loader
content-loader
content-loader