Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Tobiasen og Ellekilde. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
Kapsejlads

God start for ny ledelse i SailXtreme - fotos

Hans Jørgen Ellekilde og Kent Tobiasen udgør ny ledelse i Danmarks største jollestævne efter Thurøe og Kold stoppede. Indvandrer ville ikke give campingplads til sejlerne før stævnestart.

Af Troels Lykke |

150 hjælpere findes der i SailXtreme, heraf er 120 på vandet. En del klubber har lagt RIB-både til for at hjælpe Kerteminde Sejlklub, som har besøg af 550 sejlere til SailXtreme.

Vi ser den nye stævneleder, 65-årige jurist Hans Jørgen Ellekilde, flytte borde. Han er ikke for fin til at gå foran med praktiske opgaver.

Big Boat Challenge hjælper med sponsorer

- Det har da været en stor opgave at blive stævneleder, men jeg har da været direktør i 25 år, så kan jeg nok løse det her også, men især sponsordelen er svær at løfte, men det syntes jeg er lykkedes fordi fordi Big Boat ledelsen har nu hjælper SailXtreme med det, og vi forventer at stævnets økonomi er i orden, siger Hans Jørgen Ellekilde til minbaad.dk.

Netop sponsorerne i stævnet tog den tidligere stævneleder, Flemming Kold, sig af og det var han rigtig god til, hører vi på havnen.

- Jeg ville have Kent Tobiasen med i ledelsen af stævnet, han har et kæmpe netværk ude i andre sejlklubber og er den der fx kan skaffe gummibåde fra andre sejlklubber, siger Hans Jørgen Ellekilde, der regner med at fortsætte som stævneleder.

Tættere samarbejde med Big Boat

Den ny stævneleder fortæller også at man nu har et endnu tættere samarbejde med Big Boat Challenge, der kører i samme weekend.

- Vi er jo fra samme klub og de gør det vi er gode til og omvendt så vi hjælper hinanden, siger Hans Jørgen Elllekilde.

Indvandrer ville beholde campingplads

På Nordstranden ved havnen ligger sejlere nu i telt og campingvogne, men det var nær aldrig blevet til noget med den ekstra lille campingplads, da indvandrer fra Volsmose mente, at det var deres område. 

Men ifølge vores oplysninger blev politet tilkaldt både torsdag og fredag, hvorefter at Kerteminde Sejlklub kunne indtage campingpladsen og siden har der ikke været problemer med indvandrene.

I dag søndag sejles der igen og der er langt mere vind end i går.

Se minbaad.dks galleri fra Sailextreme

content-loader
content-loader
content-loader